FinansWatch

Danske Bank vil have amerikansk hvidvasksøgsmål smidt i skraldespanden

Ifølge en skrivelse fra Danske Banks advokater går et amerikansk gruppesøgsmål mod banken kun på dårlig ledelse som årsag til bankens hvidvaskskandale i Estland, og derfor vil banken have søgsmålet droppet.

Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske Bank forsøger at få et amerikansk gruppesøgsmål mod banken i forbindelse med hvidvasksagen i Estland droppet.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en skrivelse fra bankens advokater.

Danske Banks advokater hævder, at beskyldningerne mod banken kun går på dårlig ledelse, og at investorerne, der søger kompensation for hvidvasksagen, som har kostet dyrt for aktiekursen, ikke har vist, at de blev ført bag lyset.

Derfor har de ikke noget krav mod banken, vurderer advokaterne ifølge Bloomberg News.

Danske Bank står midt i et hav af søgsmål mod banken som følge af hvidvasksagen, hvor omtrent 200 mia. euro flød igennem bankens filial i Estland - og hvor en stor del af det beløb anses som værende mistænkelige transaktioner.

Berlingske Business skrev første gang om sagen i marts 2017, og siden tog skandalen for alvor fart.

For aktien i Danske Bank har det også betydet mere end en halvering af kursen, der fredag sluttede i 104,70 kr. efter en stigning på 3,6 pct. Inden sagen kom frem, kostede Danske Bank mere end 240 kr. per aktie.

Danske Bank-afsløringer får advokatfirmaer bag gruppesøgsmål til at lugte blod

Danske Bank og tidligere topbosser i skarp afvisning: Amerikansk søgsmål bør droppes

 

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere