FinansWatch

Leder i Danske Bank trodsede advarsler om høje gebyrer

En "væsentlig beslutningstager" i Danske Bank gennemførte gebyrstigninger, der ville give næsten dobbelt så mange kunder et negativt afkast, selvom vedkommende blev advaret mod problemet. Det skriver Ritzau Finans på baggrund af aktindsigt, der også viser, at flere påbud er på vej til Danske Bank i sagen.

Foto: Ints Kalnins / Reuters / Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13.29

Danske Bank valgte at sætte egen indtjening over kundernes behov og undlod i lang tid at informere sine kunder om, at de var i farezonen for at lide tab ved bankens investeringsprodukt Flexinvest Fri.

Det viser en aktindsigt fra Finanstilsynet, som Ritzau Finans har fået. Aktindsigten afslører også, at bankens ledelse valgte at overhøre advarsler fra en af bankens egne medarbejdere og derved handlede mod bedre vidende i mere end halvandet år.

Ifølge bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull, der har fået forelagt aktindsigten, er der ingen tvivl om bankens ageren i sagen.

"Der er ingen tvivl om, at man har sat profit over ordentlighed. Jeg tror også, at det kunne være forekommet andre steder, men det er godt at sætte ind ved førerhunden," siger Lars Krull til Ritzau Finans.

I en tilknyttet artikel skriver Ritzau Finans, at hele seks påbud fra Finanstilsynet er på vej til Danske Bank i sagen.

Kendt til problemet i januar 2017

Danske Bank foreslog allerede i juni 2016 at hæve gebyrerne over for kunderne i forbindelse med Flexinvest Fri-strategierne.

Højere gebyrer skulle sikre, at bankens indtjening ikke blev ramt af en række nye provisionsregler, der indgår i EU-direktivet, som kaldes Mifid 2.

Det var mere end et år, før provisionsreglerne – og de planlagte gebyrer - trådte i kraft den 1. juli 2017.

Beslutningen blev truffet, på trods af at en medarbejder allerede første gang i starten af 2017 advarede om, at gebyrstigninger i mange tilfælde ville medføre negative afkast for endnu flere kunder, viser aktindsigten fra Finanstilsynet.

Advarslen faldt på et ekstraordinært møde i banken den 13. januar 2017, hvor konsekvenserne ved gebyrstigninger for Flexinvest Fri-kunderne blev forelagt.

Danske Bank oplyste selv i forbindelse med offentliggørelsen af sagen i juni i år, at bankens interne kontrolfunktion først blev bekendt med problemstillingen via en henvendelse fra en medarbejder i september 2018 samt bankens egen produktgennemgang og et "mindre antal" kundeklager over det højere gebyr.

Det fremgik ellers af præsentationen i januar 2017, at omkring 34.000 kunder allerede på daværende tidspunkt havde et forventet negativt nettoafkast set over fem år, og at den foreslåede gebyrstigning ville forværre problemet, så det ville omfatte omkring 65.000 kunder.

Trodsede højere gebyrer

I forbindelse med præsentationen blev det derfor foreslået at reducere de planlagte gebyrstigninger, så antallet af kunder i uegnede strategier ikke blev forøget.

Det fik tilsyneladende ikke en væsentlig beslutningstager hos banken til at ændre mening. Den 26. januar 2017 meddelte en person, hvis navn er overstreget i aktindsigten, nemlig i en e-mail, at de planlagte gebyrstigninger, der ville give næsten dobbelt så mange kunder et negativt afkast, skulle gennemføres.

"Det er ikke som et ishus, hvor man hæver priserne, og så bliver folk væk. Problemet er, at folk har pengene hos banken, og den skruer prisen op. Kunderne kan komme i den situation, at de slet ikke opdager, at den er skruet op, før det er for sent," siger Lars Krull.

Aktindsigten viser, at det var de færreste kunder, der rent faktisk opdagede, hvor meget gebyrerne steg.

Det skulle gå omkring to måneder - frem til den 20. marts samme år - før Danske Bank fortalte kunderne om de planlagte gebyrændringer, men banken orienterede ikke kunderne om, hvor meget deres årlige omkostninger præcist ville stige eller falde.

Det skulle kunderne selv beregne på en hjemmeside, og det var der kun under 1 pct. af kunderne, som gjorde, viser Finanstilsynets undersøgelse.

Lars Krull vurderer, at der ikke er tvivl om, hvad Finanstilsynets formuleringer i aktindsigten betyder. Danske Bank har vidst, hvad den gjorde.

Uvidende kunder

Finanstilsynet påtaler i aktindsigten flere kritisable forhold, da Danske Bank fortsatte med at sælge investeringsstrategierne med negativt afkast.

Kunderne blev ikke oplyst om, at strategierne var tabsgivende, og på bankens hjemmeside fremgik der dengang blandt andet følgende formuleringer:

* ”Med Flexinvest Fri har du mulighed for at få et højere afkast af din opsparing, end hvis pengene blot står på en konto i banken”, ”Bedst til aktier for 9. år i træk” og ”Investeringen giver dig mulighed for et højere afkast end en almindelig bankkonto kan give dig."

"Der må ikke være gebyrer af gebyrer, og det har banken skullet rydde op i, og det har den gjort. Men der har den så tænkt, om den tjener nok. Den tænker mere på sig selv, end den tænker på kunderne, som den sælger det til," siger Lars Krull.

De planlagte gebyrændringer trådte i kraft samtidig med de nye provisionsregler i Mifid 2, den 1. juli 2017, hvilket betød generelle prisstigninger for Flexinvest Fri-kunderne.

Stoppede salg af fem strategier

Det var først den 8. oktober året efter, at Danske Bank stoppede salget af fem Flexinvest Fri-strategier med forventede negative afkast, og det møder nu kritik hos Finanstilsynet.

"Det forhold, at banken fortsatte med at indgå kundeaftaler om Flexinvest Fri-investeringsstrategier med forventet negativt nettoafkast, efter at banken havde fået viden om dette forhold den 13. januar 2017, udgør en overtrædelse af bankens forpligtigelse til at handle ærligt, redeligt og professionelt i kundens bedste interesse," vurderer Finanstilsynet i aktindsigten.

Danske Bank har ifølge aktindsigten oplyst til Finanstilsynet, at den i perioden fra primo 2017 til og med september 2018 indgik aftaler med godt 7500 nye kunder om Flexinvest Fri-produkterne med et forventet negativt nettoafkast.

Af et internt notat fra banken den 24. oktober 2018, som er indeholdt i aktindsigten, fremgår det, at gebyrerne skulle sænkes, så kunderne opnår et forventet positivt afkast.

I november samme år oplyste banken, at den havde godkendt en reduktion af gebyrerne. Blandt andet blev et minimumsgebyr på 500 kr. fjernet, og de såkaldte ”management fees” blev reduceret.

Kunderne blev i januar 2019 oplyst om gebyrnedsættelserne, men fik ingen forklaring fra banken om baggrunden, fremgår det af aktindsigten.

Danske Bank afventer afgørelse

Danske Bank er blevet forelagt kritikpunkterne, men vil vente med at gå yderligere ind i sagen, indtil Finanstilsynets endelige afgørelse foreligger.

"Som vi også tidligere har gjort det klart, er vi enige i, at vi ikke har levet op til de forventninger, der med rette er til os. Vi har taget en række konsekvenser af sagen og blandt andet besluttet, at vi naturligvis godtgør alle berørte kunder," siger Danske Bank.

"Vi har løbende været i dialog med Finanstilsynet om sagen, men har ikke yderligere kommentarer før tilsynets endelige afgørelse er klar," lyder det.

Sagen kom første gang frem den 24. juni i år, hvor Finanstilsynet meddelte, at det var i gang med en større undersøgelse om Danske Bank og Flexinvest Fri-strategierne.

Banken offentliggjorde tidligere samme dag, at et større antal kunder havde fået forkert rådgivning om investering i Flexinvest Fri.

Ifølge Danske Bank berører sagen 87.000 kunder i Danmark, der enten investerede før eller efter, at de højere gebyrer endeligt blev gennemført.

Danske Bank har, efter at sagen kom frem, valgt at godtgøre alle berørte kunder, og banken forventer, at tilbagebetalingen af de i alt 400 mio. kr. vil blive gennemført i slutningen af 2019.

Flere direktører har forladt banken

Da sagen kom frem, fik det også konsekvenser for Jesper Nielsen, der blev fyret i slutningen af juni. Han ansvarlig for Danske Banks aktiviteter i Danmark, da gebyrerne blev hævet.

Han overtog desuden rollen som midlertidig administrerende direktør efter Thomas Borgen, som forlod banken som topchef efter hvidvasksagen. Der er de seneste år også sket flere andre rokader i ledelsen, og flere har skiftet job.

En af dem, der har skiftet job, er Tonny Thierry Andersen. Han har skiftet jobbet i Danske Bank ud med en direktørstilling i Nykredit. Tre måneder inde i jobbet har han endnu ikke fået den endelige "fit and proper"-godkendelse fra Finanstilsynet.

Finanstilsynet venter at træffe afgørelse i den sag i sensommeren. Tonny Thierry Andersen var blandt andet direktør for Danske Banks Wealth Management fra april 2016 og frem til, at han forlod i banken i foråret 2018.

Opdateret kl. 13.29 2. august 2019.

I artiklen var Marlene Nørgaard tidligere nævnt som en af de ledere, der har forladt Wealth Management efter gebyrskandalen.

Nuværende Mybanker-direktør Marlene Nørgaard, der er tidligere global chef for Private Wealth Mangement i Danske Bank, understreger over for FinansWatch, at hun intet kenskab havde til gebyrforhøjelser i det kritiserede produkt. Derfor har FinansWatch valgt at fjerne hendes navn i artiklen og lavet et opfølgende interview med hende.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere