FinansWatch

Danske Bank-topchef afviser kategorisk negative renter til privatkunder

Topchef for Danske Bank, Chris Vogelzang, afviser blankt over for FinansWatch, at det kan komme på tale at indføre negative renter til privatkunder.

Foto: Jens Dresling

Danske Banks nye topchef, hollænderen Chris Vogelzang, afviser blankt, at det kan komme på tale at indføre negative indlånsrenter over for privatkunder.

Det siger han i et interview med FinansWatch, efter at storbanken præsenterede sin halvårsrapport torsdag morgen. På spørgsmålet om, hvorvidt han tror, at der vil komme negative indlånsrenter til privatkunder i den danske banksektor inden for de kommende år, siger han.

"Nej, det tror jeg ikke," siger Chris Vogelzang.

Ser det ikke ske

Så negative indlånsrenter til privatkunder vil så ikke komme fra Danske Bank, hvis det skulle opstå?

"Nej, jeg synes, at jeg har givet et ret klart svar."

Hvad vil du gøre, hvis en af jeres nærmeste konkurrenter, for eksempel Jyske Bank eller Nordea, indfører negative renter til privatkunder?

"Det ser jeg ikke ske."

I de senere uger er der opstået spekulationer om negative indlånsrenter til privatkunder - det er ikke mindst en konsekvens af, at direktøren for bankernes lobbyorganisation Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, sagde over for Børsen, at det vil være naturligt, at danske privatkunder mærker effekten af, at bankerne skal betale negative renter for at placere overskudslikviditet i Nationalbanken.

FinansWatch forsøgte tirsdag at få en kommentar fra Jyske Banks topchef, Anders Dam, i forhold til, om han ønsker at indføre negative renter til privatkunder. Det ønskede han ikke at svare på.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs