FinansWatch

Advokat: Danske Bank forsøgte at bringe Wilkinson i miskredit

Wilkinsons advokat anklager Danske Bank for at have forsøgt at presse Howard Wilkinson til stilhed.

Howard Wilkinson. | Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix/

Danske Bank foretog en intern undersøgelse af Howard Wilkinson, der flere gange advarede om hvidvask i bankens estiske afdeling, i et forsøg på at bringe ham i "miskredit" og "presse ham til stilhed".

Sådan lyder anklagen fra Wilkinsons amerikanske advokat, der onsdag har kontaktet den danske anklagemyndighed for at få dem til at starte undersøgelse af sagen, skriver Financial Times.

"Enhver undersøgelse af den art udgør en invasion af Mr. Wilkinsons privatliv og var påbegyndt som direkte modsvar på hans lovlige afsløring af ulovlige aktiviteter," skriver Wilkinsons advokat, Stephen Kohn, i brevet ifølge Financial Times.

"Enhver information, som måske kunne være indsamlet, ville klart være indsamlet i et forsøg på at tilvejebringe materiale, som kunne blive brugt for at bringe Mr. Wilkinsons afsløring i miskredit - eller måske endda til at afpresse ham til stilhed," lyder det.

Den danske anklagemyndighed bekræfter over for Financial Times, at den har modtaget brevet fra Kohn, men afviser at kommentere yderligere.

Danske Bank ønsker ikke at kommentere direkte på beskyldningerne fra Wilkinsons amerikanske advokat, da banken ikke har set hans brev.

"Vi fortsætter med at undersøge anliggender relateret til vores estiske afdeling. Dette inkluderer anklager fra Mr. Wilkinson, og i denne kontekst har vi flere gang rakt ud til ham for at se, om han er villig til at blive interviewet og assistere banken i dens forståelse af sagen," lyder det i en kommentar til Financial Times.

Danske Bank kritiseret for hvidvaskindsats i ikonisk tv-program i USA

EU vedtager lov om beskyttelse af whistleblowere

Danske Bank blev advaret om hvidvask gang på gang

Finanstilsynet: Whistleblower i Danske Bank afviste at forklare sig 

Mere fra FinansWatch

Spar Nord udsteder kapital for 500 mio. kr.

Spar Nord er nået til enighed med en række professionelle investorer om udstedelse af tier 2-kapital. Obligationerne udstedes med Nykredit og Spar Nord som Joint Bookrunners.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs