FinansWatch

Hvidvaskjæger giver opsang til danskerne: Mangler "psykologisk infrastruktur" til at gå hårdt efter bankchefer

Alle stoler på alle i Danmark, og det kan være årsagen til hvidvaskskandalen i Danske Bank. Sådan lyder det fra den såkaldte hvidvaskjæger Bill Browder, som mener, at danskerne ikke er hårde nok ved de ansvarlige bankchefer.

Bill Browder | Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Danmark er kendt for en udstrakt grad af tillid i samfundet, men det er ikke kun positivt. I hvert fald ifølge Bill Browder, der i medierne er kendt som hvidvaskjæger, og som længe har kørt en kampagne mod nordiske banker, der har været involveret i hvidvask i Baltikum, herunder Danske Bank og Swedbank.

I et nyligt interview spørger Wall Street Journal Bill Browder om, hvad sanktionerne bør være over for bankchefer, der er ansvarlige i sagerne om hvidvask, og hvorfor skandalerne har kunnet vokse sig så store i lande, hvor der normalt er styr på tingene.

Her fortæller han blandt andet, at det langt fra er nok, at en topchef fyres, som det for eksempel skete for danske Birgitte Bonnesen i Swedbank.

"Jeg vil gerne se, at folk kommer i fængsel," lyder det fra Browder.

På spørgsmålet om, hvordan skandalerne har kunnet finde sted i de nordiske lande, som normalt er blandt de mindst korrupte, svarer han:

"Tja, hvad kan jeg sige om Danmark... Alle stoler på en måde på hinanden. Det betyder, at hvis nogen har gjort noget skidt, så har de ikke rigtig den psykologiske infrastruktur til at slå med en ordentlig bunke mursten på de folk, der har gjort det, fordi alle antager, at de måske ikke har gjort det, hvilket de har sagt, at de ikke har osv.," lyder det fra Browder, der også nævner, at alle advokatfirmaer i Danmark ifølge ham har interessekonflikter i forhold til sagen, fordi de alle har forretning med Danske Bank på den ene eller anden måde.

Ny bog tager kendt "hvidvaskjæger" under kritisk behandling

Bill Browder var kunde hos skandaleramt advokatfirma

Mere fra FinansWatch

Minibørs skruer op for fokus på Danmark

Den svenske minibørs Spotlight har et godt øje til danske selskaber og har sat sig som mål at børsnotere 25 af slagsen i løbet af de næste tre år. Life science-selskaber er et prioriteret fokus, lyder det fra vækstbørsens nyudnævnte adm. direktør.

Kryptokollaps bliver lakmusprøve for industriens sikre havne

Et kollaps af en af de mest betroede stablecoins har sendt chokbølger igennem kryptoindustrien og skabt frygt for, hvad der vil ske, hvis en lignende skæbne undergår andre vigtige aktiver. Sammenbruddet er blevet sammenlignet med Lehman Brothers-krakket samt en historisk sort onsdag i 1992.

Mybanker-køb skal sikre udvikling fremfor kannibalisering

Både når det gælder forretningsmodel og arbejdsområde, så minder sammenligningsportalerne Lendo og Mybanker så meget om hinanden, at ”det nærmest er latterligt så kompartible de to forretninger er”. Det mener Johan Malmsten, der efter den norske mediekoncern Schibsteds køb af Mybanker er direktør for begge platforme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs