FinansWatch

Danske Bank bliver trukket ind i ny hvidvasksag

Et vekselbureau involveret i Operation Greed, en af de største sager om skattesvindel og hvidvask i Danmark, har benyttet en konto i Danske Bank til at sende 169 mio. kr. igennem.

Foto: Foto: Jens Dresling/Ritzaus Scanpix

Danske Bank trækkes nu yderligere ind i problemer omkring hvidvask. For et københavnsk vekselbureau, der er tiltalt under Operation Greed, en af Danmarkshistoriens største sager om skattesvindel og hvidvask, har sluset omkring 169 mio. kr. gennem en konto i Danske Bank. Pengestrømmen er en del af anklageskriftet i Operation Greed.

Det skriver TV2.

Også Finans har tidligere beskrevet, at Danske Bank-konti er blevet sat i forbindelse med Operation Greed, hvilket peger i retning af, at det ikke kun er i Estland, at banken har haft problemer med hvidvask-kunder. Det fremgår ikke, hvorvidt de to sager relaterer sig til hinanden.

Kontoen omtalt i TV2-artiklen er blevet oprettet af pengetransportfirmaet Loomis, som leverede kontanter til vekselbureauet. Det skete efter at andre banker havde afvist at oprette en konti for vekselbureauet. Ifølge Philippe Vollot, der er bankdirektør og chef for Group Compliance i Danske Bank, er det i strid med bankens retningslinjer.

"Vi ville aldrig tillade, at en kunde misbruger en af vores konti til de facto at fungere som en bank for en tredjepart, som ikke kan få adgang til en bank på anden vis. Sådan et setup ville være i direkte strid med Danske Banks principper og compliance (efterlevelse af krav og regler, red.) standarder," skriver Philippe Vollot til TV2.

Efter de nye oplysninger er kommet frem, har Loomis igangsat en intern og en ekstern undersøgelse af sagen, som skal klarlægge forløbet.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere