FinansWatch

Danske Bank ændrer navn, farver og adresse på prestigeprojekt

Den blev lanceret med store armbevægelser fra bankens nu lukkede innovationsenhed. Nu ændrer boligportalen Sunday farver og navn.

Foto: Stine Bidstrup

Danske Bank laver nu en omfattende ændring af bankens boligportal Sunday, som både Danske Bank-kunder og kunder fra andre pengeinstitutter har kunnet benytte sig af.

Det oplyser banken til FinansWatch.

Den 21. maj bliver der sagt farvel til Sunday — i hvert fald med de nuværende farver, det nuværende navn og den gældende webadresse. I stedet fortsætter portalen under navnet "boligværktøj" på Danske Banks hjemmeside.

"Vi vil gerne styrke kundeoplevelsen ved bolighandler, og derfor integrerer vi nu Sunday i vores samlede boligunivers. Vores nye, samlede boligunivers skal være med til at sikre, at vores kunder får alt det bedste fra vores rådgivere, vores produkter og digitale værktøjer," udtaler Lars Alstrup, chef for forretningsudvikling i Danske Bank, til FinansWatch.

Andre kunder stadig velkomne

Danske Bank kalder selv Sunday en succes, som både bankens kunder og rådgivere har gjort brug af. Sidste år begyndte mere end halvdelen af Danske Banks bolighandler således i Sunday.

"Når vi nu rykker Sunday ind i vores samlede boligunivers skyldes det, at vi gerne vil styrke den samlede kundeoplevelse ved bolighandler og lade platformen spille en fremtrædende rolle. Når det er sagt, så har værktøjerne i Sunday hele tiden været tilgængelige for både vores kunder og ikke-kunder, og det vil de fortsat være, ligesom vi løbende vil forbedre og udvikle vores boligunivers med nye funktionaliteter," udtaler Lars Alstrup.

Sunday blev lanceret for fire år siden af banken tidligere chef i Mobilelife, en afdeling som nu siden er blevet lukket.

Danske Bank har lukket innovationsenhed

Kreativ udviklingschef stopper efter 14 år i Danske Bank

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere