FinansWatch

Danske Bank-boss: De facto er det en nedjustering

Danske Bank har foretaget en de facto nedjustering, medgiver Jesper Nielsen.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Danske Bank redder på målstregen sit estimat for overskuddet i år. Banken venter fortsat at lande 14-16 mia. kr. på bundlinjen, når 2019 er omme.

Men det er nu efter indregning af et salg af bankens aktiepost i Danica Pension i Sverige, der luner med 1,3 mia. kr. i kassen.

"Jeg ved ikke, om jeg synes, det er en skjult nedjustering. Men det er klart, at det de facto er en nedjustering," siger Jesper Nielsen, der er midlertidig administrerende direktør i Danske Bank.

"Det er klart, at den her svage start på året gør noget for, hvad vi kan nå samlet. Og det afspejler vi i en ny guidance, der inkluderer et salg, der lukkes her inden alt for længe," siger topchefen.

Nettorenteindtægterne ventes at ligge på et lavere niveau end i 2018, nettogebyrindtægterne forventes fortsat at ligge på et højere niveau, og omkostningerne ventes fortsat at være på omtrent samme niveau som i 2018 - inklusive donationen på 1,5 mia. kr. i forbindelse med indtjeningen på hvidvaskssagen i Estland.

Danske Bank justerer forventningerne til 2019

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs