Svindelsigtede Britta Nielsen hævede 17 mio. kr. i kontanter gennem Danske Bank-konto

Mange i den danske finanssektor har blæst til kamp mod kontanterne, men det havde sandsynligvis ikke fået opbakning fra den nu svindelsigtede Britta Nielsen. I perioden 2005-2017 skal hun have foretaget kontanthævninger på over 17 mio. kr. fra sin Danske Bank-konto. Det skriver TV 2 på baggrund af retsdokumenter i sagen.
Mediet har regnet sig frem til, at det svarer til hævninger på cirka 109.000 kr. om måneden fra den tidligere medarbejder i Socialstyrelsen, og det vækker undren hos advokat og direktør i Revisorjura.dk, Jakob Dedenroth Bernhoft.
"Hvis bankerne ikke er deres ansvar bevidst her, så hjælper man de kriminelle. Så har de jo nemt ved at bruge det udbytte, de skaffer sig ved kriminalitet," siger han til TV 2.
Britta Nielsen er sigtet for at have stjålet 111 mio. kr. fra den offentlige satspulje uddelt af Socialstyrelsen, hvor hun var ansat. Det skal være sket fra 2002-2018. Danske Bank skriver til TV 2 i generelle termer, at man har oppet indsatsen for at fange mistænkelig adfærd hos kunderne og i dag indberetter flere sager end dengang.
Danske Bank toppede medieforbrugernes shitstorme i 2018
Danske Bank indberettede svindelmistænkt til bagmandspolitiet med 21 års forsinkelse