FinansWatch

Danske Bank-analytikere snitter kursmål til efter regnskab

Tre udenlandske finanshuse tager toppen af deres kursmål for Danske Bank-aktien.

Foto: Ritzau Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Norske ABG Sundal Collier skruer ned for sit kursmål for Danske Bank, der sænkes til 155 kr. fra 170 kr.

Anbefalingen fastholdes dog samtidig i positivt terræn på "køb".

Samtidig sænker amerikanske JPMorgan sit kursmål for Danske Bank til 160 kr. fra 170 kr., mens franske Société Générale sænker sit kursmål til 130 kr. fra 140 kr.

Her hedder anbefalingerne fortsat henholdsvis "overvægt" og "hold".

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Danske Bank kom pænt igennem fredagen, hvor banken inden markedets åbning afleverede et regnskab for fjerde kvartal, der ikke bød på meget nyt om hvidvasksagen eller bragte en afklaring på, hvem der bliver bankens næste topchef.

Til gengæld var både indtægterne på toplinjen, handelsindtægterne og bundlinjen en spids bedre end ventet i markedet, og for 2019 lægges der op til et samlet overskud på størrelse med 2018's 15 mia. kr.

Aktien steg med 5,2 pct. til 126,80 kr. og endte øverst i C25-indekset.

Overblik: Læs alle historier om Danske Banks regnskab 

Stribe af udenlandske søgsmål bliver modtaget med "en vis sindsro" i Danske Bank 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs