FinansWatch

Advokathuse i klapjagt på Danske Bank: Forbereder stribevis af søgsmål

Mindst 20 advokatfirmaer er i gang med eller har varslet søgsmål mod Danske Bank som direkte følge af hvidvasksagen. Det viser research fra FinansWatch. Den type erstatningssager kræver dog stærk bevisførelse, fortæller professor.

Foto: Ritzau Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial har medført massiv kritik, politiske tiltag og en drattende aktiekurs.

Research foretaget af FinansWatch viser nu, at mindst 20 advokathuse barsler med søgsmål mod banken.

Seneste udvikling kom tirsdag, hvor australske IMF Bentham meddelte, at man ville finansiere et dansk søgsmål mod Danske Bank og åbnede op for, at institutionelle investorer kunne køre med i sagen for så at betale et gebyr eller en del af gevinsten, i fald man vinder. Denne sag skal i Danmark føres af Njord Law.

Selskab samler aktionærer til hvidvaskssøgsmål mod Danske Bank

Danske Bank selv har ingen kommentarer til sagerne.

Flere af de største danske pensionsselskaber meldte tirsdag ud, at man ikke havde taget stilling til et eventuelt søgsmål, mens PFA afviste at ville gå ind i et søgsmål mod Danske Bank.

Skjulte informationer skal have pumpet aktiekursen

De mange søgsmål omhandler udviklingen i aktiekursen i Danske Bank over en periode. Flere amerikanske søgsmål går også på investorer, der har købt såkaldte American Depositary Receipts eller ADR'er. Det er et investeringsredskab, der følger værdien af en given aktie — i dette tilfælde Danske Bank.

Flere af advokatfirmaerne har i starten af januar 2019 annonceret, at de ønskede at køre sagerne. For dem ligger der nu et arbejde med at finde investorer i Danske Bank, så der er nogle at køre sagerne for.

Advokatfirma: To år før retssag mod Danske Bank går i gang

Enslydende for de fleste af advokatselskaberne, som FinansWatch har gennemgået materiale fra, er, at de søger Danske Bank-investorer i perioden fra starten af 2014 til oktober 2018.

I beskrivelserne af de potentielle søgsmål lyder det, at Danske Bank skal have holdt viden hemmelig om hvidvask i den estiske filial, som whistlebloweren Howard Wilkinson skulle have fortalt ledelsen om.

"... Hvidvask foregik i Danske Banks estiske filial, selv efter at en whistleblower alarmerede virksomheden om, at dens baltiske filialer var involveret i hvidvask knyttet til Rusland," skriver for eksempel advokathuset Robbins Arrovo LLP.

Derfor mener advokatfirmaerne, at bankens indtjening og aktiekursen har været pustet kunstigt op.

"Som et resultat af, at denne information blev tilbageholdt fra markedet, er Danske Banks ADR'er blevet handlet til kunstigt oppustede priser," skriver eksempelvis The Law offices of Vincent Wong fra New York.

Nogle advokatfirmaer skriver, at man allerede har søgt om tilladelse til at føre et såkaldt class action lawsuit - et gruppesøgsmål - mens andre stadig er i de tidligste faser.

Professor: Svært at vinde erstatningssøgsmål i Danmark

Jesper Lau Hansen, juraprofessor ved Københavns Universitet med speciale i børsret, mener, at det er svært at vurdere, hvorvidt de potentielle søgsmål mod Danske Bank er mange eller få. Det handler om konteksten.

"Det er meget efter danske forhold, hvor vi slet ikke er vant til, at virksomheder bliver sagsøgt. Men i USA er det meget almindeligt, at forskellige advokathuse går ind i de såkaldte gruppesøgsmål eller class litigation, og i betragtning af bankens størrelse er det måske ikke så underligt, at flere selskaber melder sig," siger Jesper Lau Hansen.

Han pointerer dog, at det er ikke sådan lige at vinde sager mod ellers velfungerende firmaer i Danmark.

"Kigger vi bagud i historien, så har vi set, at det har været svært for aktionærer at rette krav mod selskaber, der ikke er gået konkurs. Man kan godt sagsøge levende selskaber, der fungerer, og vinde, men det er rigtigt svært at gøre i Danmark," siger Jesper Lau Hansen, der understreger, at han ikke udtaler sig specifikt om Danske Bank, men generelt om dansk ret.

Straf er ikke lig erstatning

Professoren fortæller, at det også er vigtigt at have øje for to juridiske begreber i den type sager. Straf er den ene, og det er en automatreaktion, når det er bevist, at nogen har gjort noget galt.

Den anden er erstatningsret, og her skal man først bevise skyld. Dernæst skal man bevise, at der er en sammenhæng mellem en overtrædelse af loven og skaden på den anden part.

"Det er meget nemt at bevise i et biluheld, hvor nogen kører ind i en anden, og forskærmen skal rettes ud. Det er noget sværere at bevise, at en aktie er købt eller solgt til en forkert pris, fordi man manglede informationer. Man kan godt have gjort noget forkert, men hvis ikke det kan bevises, at det har kostet nogen noget, skal man ikke betale erstatning. Den slags er ikke umuligt at bevise, men ret svært," siger Jesper Lau Hansen.

Ender typisk i forlig i USA

I USA, hvor broderparten af søgsmålene stammer fra, er det mere almindeligt at sagsøge selskaber. Her lukker virksomhederne ofte sagerne ned ved at indgå forlig, fortæller han.

Men selvom det historisk har været svært at få erstatning fra levende og fungerende selskaber, er det ikke ensbetydende med, at det vil være tilfældet i fremtiden.

"Man er også nødt til at sige, at vi ikke ved, om det også bliver sådan fremover. Det kan vi ikke sige noget om endnu. Tiderne har ændret sig, og finanskrisen har blandt andet vist os, hvor vigtigt det er, at virksomheder agerer ordentligt," siger han.

"Der er kommet mange flere konkrete regler, der kan overtrædes. Tidligere var det svært at sige præcist, hvad man har gjort forkert, men i dag er lovgivningen et meget finmasket net. Måske bliver det nemmere i dag, men det ved vi ikke," siger Jesper Lau Hansen og understreger igen, at han udtaler sig generelt og ikke om Danske Bank.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere