
Danske Bank har indgået et samarbejde med Handelsbanken i Finland om at udbrede Mobilepay til bankens kunder. Det oplyser banken.
"Mobilbetaling bliver hurtigt en stadig mere almindelig betalingsmetode i Finland, og derfor er dette nye samarbejde til gavn for vores kunder."
"Mobilepay er klart førende inden for mobilbetaling med sine brugervenlige, innovative og effektive løsninger. Vi ønsker at bidrage til, at flere anvender det," siger den finske landechef i Handelsbanken, Nina Arkilahti, i meddelelsen.