FinansWatch

Danske Bank vinder "korruptionspris" foran Putin og Trump

Skandalen om hvidvask sender Danske Bank øverst på podiet som "årets mest korrupte aktør" hos international journalistorganisation. Banken vinder foran blandt andre Vladimir Putin og Donald Trump.   

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Danske Bank har været martret af sagen om hvidvask i bankens estiske filial i hele 2018. En sag, der har kostet både den adm. direktør og bestyrelsesformanden jobbet og sendt bankens aktiekurs i dørken.

Men som om det ikke er nok, slutter Danmarks største bank også året af med en lidet flatterende pris. Den internationale journalistorganisation Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP) har således udpeget Danske Bank som "årets mest korrupte aktør i 2018."

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra OCCRP, der samler undersøgende journalister i en lang række lande, og som blandt andet er støttet af det amerikanske udenrigsministeriums demokratienhed og hjælpeorganisationen USAID.

"Danske Bank er en værdig modtager af prisen. Det understreger rollen af den kriminelle serviceindustri, der understøtter international korruption og kriminalitet," udtaler Drew Sullivan, som er medstifter og redaktør i OCCRP, men henvisning til banker, advokatfirmaer, revisionshuse og andre, der er afgørende for, at kriminelle kan hvidvaske eller gemme penge for myndighederne.

Prominente finalister

Danske Bank vinder prisen foran blandt andre Ruslands præsident Putin, der vandt prisen i 2014, og den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman, som menes at stå bag det meget omtalte mord på den amerikanske journalist Jamal Khashoggi.

Også USA's præsident Donald Trump, som undersøges på en række felter for korruption - herunder under i Trumps egen velgørenhedsfond - og Ungarns præsident Viktor Orban, som beskyldes for at berige sig selv og sine venner med offentlige midler, var blandt finalisterne.

I alt var der 23 kandidater til prisen, og at Danske Bank vinder, skyldes ifølge OCCRP omfanget af sagen, hvor der kørte mistænkelige summer for omkring 1500 mia. kr. gennem den estiske filial over en årrække.

Ifølge en af dommerne bag prisen, den sydafrikanske anti-korruptionsaktivist Hennie Van Vuuren, viser Danske Bank-sagen, at man i højere grad skal fokusere på de aktører, der understøtter korruption og kriminalitet.

"Der er ikke noget, der oplyser vores blinde vinkler end denne bank. Den kørte en hvidvaskforretning på så massivt et niveau, at det har forskrækket de fleste af os. Og ja, det bør ryste anti-korruptionsmiljøet, at banken er baseret i Danmark - et land, som Transparency International konsistent har placeret som blandt de top tre mindst korrupte lande i mere end to årtier," udtaler Hennie Van Vuuren.

Tidligere vindere af OCCRP's korruptionspris er foruden Ruslands Vladimir Putin, den kritiserede filippinske præsident Rodrigo Duerte, der vandt i 2017, og Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, der vandt i 2016.

Banker vinker farvel til et år i møgsagernes tegn: Her er de vigtigste begivenheder

Analytikere: Største svaghed hos Danske Banks midlertidige CEO er manglende erfaring

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs