Den verserende hvidvasksag i Estland har ramt Danske Bank meget hårdere indadtil end de andre ellers voldsomme kriser, som landets største bank har været involveret i det seneste tiår.

Det gælder både finanskrisen, der nær havde kostet banken livet i 2008, og New Normal/New Standards-kampagnen, der i 2012 bragte banken ud i en voldsom imagekrise. 

Sådan lyder vurderingen fra Danske Banks fungerende direktør, Jesper Nielsen, der har været ansat i banken under alle de nyere kriser, som banken har været ramt af.

"Under finanskrisen blev (vi) beklikket på vores evne til at drive bank og på, om vi havde gjort det rigtige. Der var også grådighedsspørgsmålet og andre kritikpunkter," siger han og fortsætter: 

"Men der var grundlæggende ikke spørgsmål om, hvorvidt vi havde medvirket til kriminalitet, og om vi havde været uhæderlige. De spørgsmål er der jo i denne sag i forhold til, hvorvidt vi bevidst har truffet nogle forkerte beslutninger og lukket det ene øje for det, der skete. Det gør meget mere ondt," siger han.

Kender banken indgående 

Jesper Nielsen kender indgående de kriser, som landets absolut største bank har været ramt af.

Han har således siden 2000 været ansat i Danske Bank, hvor han bestred flere lederstillinger op gennem 00'erne, inden han i 2016 blev indlemmet i bankens direktion.

I efteråret 2018 overtog han posten som fungerende direktør i Danske Bank, efter at bankens hidtidige adm. direktør, Thomas F. Borgen, måtte trække sig på grund af hvidvasksagen i bankens estiske filial, hvor der fra 2007 til januar 2016 er strømmet mistænkelige transaktioner for mere end 1500 mia. kr. igennem. Hvidvasksagen, der blev rullet op af Berlingske, er af flere aktører blevet kaldet den største hvidvaskskandale nogensinde.

Selvom finanskrisen i 2008 på grund af bankens fejlslagne ekspansion i Irland kunne have kostet Danske Bank livet, hvis staten ikke var trådt til med bankpakkerne, så har hvidvasksagen i Estland gjort mere ondt på banken i forhold til, hvordan omverdenen, medarbejdere og myndighederne ser på Danske Bank, siger Jesper Nielsen.

"Det er ikke noget, jeg har været ude at måle og har tal på. Men det er min fornemmelse - og det kan godt være, der er nogle, der er uenige - at dette her gør meget mere ondt. Fordi det handler om basale spørgsmålstegn ved vores integritet," siger Jesper Nielsen.

"Det andet (finanskrisen, red.) var i langt højere grad konsekvenserne af nogle forretningsmæssige beslutninger, som vi i øvrigt godt kunne stille os op og forklare. Her har vi haft lang tid, hvor vi skulle undersøge, hvad det var, der var sket," siger han med henvisning til, at topledelsen var meget tavs, indtil bankernes advokatundersøgelse af sagen blev præsenteret i september efter et års kulegravning af forholdene i den estiske filial.  

Kampagne ramte skævt 

Danske Bank kom som nævnt også i modvind i 2012 på grund af kampagnen New Normal/New Standards, som ellers skulle rette op på bankens image efter finanskrisen.

Kampagnen gjorde ikke desto mindre banken endnu mere upopulær i befolkningen og bidrog samtidig til den tidligere Danske Bank-topchef Eivind Koldings exit i 2013. 

Selvom den daværende kampagne også ramponerede bankens image, har man ifølge Jesper Nielsen dog ikke kunnet tage konkrete læringspunkter med fra dengang og op til i dag, hvor det er problemer med overholdelse af hvidvaskreglerne, der har bragt banken ud i et stormvejr.

"Det er to meget forskellige sager, og den her sag (hvidvasksagen, red.) gør meget mere ondt på os," siger Jesper Nielsen.

Han understreger dog, at Danske Bank i forhold til kundetilfredshed står stærkere i dag, end man gjorde i årene efter New Standards-kampagnen.

"Der er i dag en lille understrøm i forhold til privatkunder, men det er bestemt noget, vi kan håndtere. Vi ser slet ikke det outflow af kunder, som vi så under New Standards," siger han, men tilføjer samtidig, at New Standards var "et forretningsmæssigt fejlskøn," mens hvidvasksagen er en "beklikkelse af bankens integritet og hæderlighed."

"Det gør meget mere ondt internt på os at blive bedt om at skulle forsvare sig på det punkt. Vi kan alle sammen lave noget, der forretningsmæssigt ikke er super smart. Men det er meget værre, når man beklikkes på sine intentioner og hensigter i forhold til, at vi skulle være uærlige, for det er ikke det, vi oplever inde i banken, at det er sådan nogle valg, man træffer," siger Jesper Nielsen.

Danske Bank skriver undskyldende brev til kunder og inviterer til dialogmøde 

Danske Banks midlertidige chef: "Vi skylder alle omkring os en kæmpe undskyldning"