FinansWatch

Aktionær-organisation om Danske-sag: "Det er bare tosset"

Deminor Recovery Services, som har forsvaret aktionærer i en række retssager mod blandt andet Vestas, mener, at Danske Banks egen undersøgelse af hvidvasksagen er uden troværdighed, skriver Financial Times.

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/ Ritzau Scanpix

Der er langt fra udsigt til, at Danske Bank hurtigt kan lægge hvidvasksagen bag sig, selv om man onsdag fremlagde konklusionen af den interne undersøgelse, man har fået advokatfirmaet Bruun & Hjejle til at foretage, og selv om topchef Thomas F. Borgen indgav sin afskedsbegæring.

Det skriver Financial Times.

"Ethvert håb om en pæn konklusion til sagaen blev spoleret af en rapport om sagen onsdag. Der er stadig grå skygger," hedder det.

Avisen hæfter sig ved, at Bruun & Hjejle, som har udarbejdet den 87 sider lange undersøgelse, der juridisk frikender Borgen, bestyrelsesformand Ole Andersen og den øvrige bestyrelse, insisterer på, at rapporten er "objektiv", selv om den ikke er "uafhængig" eller upartisk.

"Jeg har aldrig tidligere set noget lignende."

"Det er ret specielt at se en efterforsker sige, at denne hverken er upartisk eller uafhængig. Undersøgelsen har ingen troværdighed. Det er bare tosset," siger Edouard Fremault, partner i Deminor Recovery Services, en organisation, som stod flere retssager mod Volkswagen.

Onsdagens undersøgelse bekræftede, at banken har haft alvorlige mangler i sin styring og kontrolsystemer, hvilket gjorde det muligt at misbruge bankens filial i Estland til mistænkelige transaktioner.

I alt har transaktioner til en værdi af 200 mia. euro fra perioden 2007-2015 indgået i undersøgelserne, der dog ikke kan sige noget om det præcise omfang af beløbet af hvidvaskede penge.

Til gengæld har undersøgelsen givet anledning til, at tusindvis af kunder er blevet indberettet til myndighederne. Af de 6200 kunder, som advokatfirmaet Bruun & Hjejle foreløbigt har gennemgået, er næsten alle indberettet som mistænkelige.

Administrerende direktør Thomas F. Borgen tog konsekvensen og indleverede sin afskedsbegæring i banken, og Danske Bank måtte nedjustere forventningerne, da den bortdonerer de 1,5 mia. kr., den siger, den har tjent på transaktioner fra den estiske filials udenlandske kunder i perioden 2007 til 2015.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs