FinansWatch

Analytikere: Borgen har 33 pct. chance for at overleve hvidvask

Danske Bank-analytikere vurderer ifølge Bloomberg, at bankens topchef har en chance på 33 pct. for at blive på posten i resten af 2018 som følge af hvidvasksagen.

Thomas Borgen, topchef i Danske Bank Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Analytikere, som dækker Danske Bank, har spået bankens administrerende direktør, Thomas F. Borgen, til at have 33 pct. chance for at overleve hvidvasksagen og fortsætte sin rolle som direktør i resten af 2018.

Det skriver Bloomberg News.

Når man spørger de samme analytikere, om han vil være direktør for Danmarks største bank i 2019, falder chancerne til 25 pct. Bloomberg-undersøgelsen er baseret på svar fra seks analytikere, som dækker Danske Bank.

Bestyrelsesformand Ole Andersen har en lidt bedre chance for at overleve. Han har 54 pct. chance for at overleve resten af 2018, men kun 28 pct. chance for at være bestyrelsesformand efter 2019, vurderer analytikerne.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på nye afsløringer fra blandt andet Wall Street Journal, der peger på, at Danske Bank i sin interne undersøgelse kigger på transaktioner for 960 mia. kr., der har passeret gennem bankens estiske filial.

Det er dog uvist, hvor mange af pengene, der vedrører hvidvask. Onsdag den 19 september offentliggør Danske Bank hovedkonklusionerne sin egen interne undersøgelse af hvidvasksagens omfang.

Danske Bank-aktien har da også haft det svært i år, hvor aktien har tabt næsten 30 pct.

Forsiden lige nu

Regeringsparti mener ATP-topchef bør gå af

Liberal Alliance mener, at ATP's nuværende topchef, Christian Hyldahl, bør gå af, efter at det er kommet frem, at Hyldahl har været ansvarlig for en afdeling i Nordea, der har deltaget i spekulation i schweizisk udbytteskat. Det skriver Børsen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere