FinansWatch

Investeringsbank hæver anbefaling på Danske Bank

Tyske Berenberg hæver anbefalingen på Danske Bank-aktien til neutral fra salg.

Foto: Ritzau Scanpix/Lasse Kofod

Berenberg har løftet anbefalingen af Danske Bank-aktien til "hold", mens det tyske finanshus tidligere mente, at man burde "sælge" aktien.

Kursmålet for den danske bankaktie ændrer Berenberg ikke ved, da det fortsat lyder på 210 kr., viser en analyse fra finanshuset.

Danske Bank-aktien vandt mandag 0,9 pct. og sluttede i 192,45 kr. Det var første handelsdag med plus siden onsdag i sidste uge, hvor Berlingske Business kunne afsløre, at hvidvasksagen i bankens estiske filial kan være langt større end hidtil antaget.

Ifølge avisen er der information om suspekte pengestrømme for nye 28 mia. kr., hvilket bringer det samlede beløb af potentielt hvidvaskede penge op på mindst 53 mia. kr.

Danske Bank er i øjeblikket i gang med en intern undersøgelse, hvorfra resultatet ventes i september.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Valgkampen var smal og hård - nu skal bestyrelsen i P+ have fokus på hele medlemsskaren

Uenighed er en del af et sundt medlemsdemokrati, men når man samles i en bestyrelseslokale er der ikke plads til særinteresser. I stedet skal fokus være på hele medlemsskaren. Sådan lyder det fra bestyrelsesformand i pensionskassen P+, Kim Duus, der efter en konfliktfyldt valgkamp til fire poster i pensionskassens bestyrelse nu skal have skabt fælles fodslag.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs