FinansWatch

Banklobby er parat til at diskutere større bøder ved hvidvask

I kølvandet på sagen om hvidvask i Danske Bank lyder der fra flere sider opfordringer til at skrue op for straffen på området, skriver Bloomberg. Selv banklobbyen er villig til at se på sagen.

Foto: Colourbox

Mandag lød der hård kritik fra den nye erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til Danske Bank i sagen om hvidvask i Estland. Samtidig erklærede han, at han vil kigge dybere på muligheden for at straffe banken, hvis det er muligt.

Til Bloomberg lyder der fra flere sider opfordringer til, at Danmark bør gå forrest om at lægge en hård linje på området. Blandt andet siger Venstres ordfører Torsten Schack Pedersen, "at det fornærmer min retfærdighedssans, hvis man sidder med en mistanke om, at det måske er en meget god forretning at gøre det her. Der er behov for, at der er en pris, man skal betale - en stor pris," siger han med henvisning til, at det har været fremme, at Danske Bank har tjent store summer på hvidvask gennem bankens estiske filial.

Bloomberg skriver, at Danmark foreløbig har overvejet en bødestraf for finansiel kriminalitet på maksimalt 50 mio. kr. – til sammenligning tjente Danske Bank mere end seks gange så meget som det beløb alene i 2013 i bankens estiske forretning før nedskrivninger.

Benny Engelbrecht, ordfører hos Socialdemokraterne siger til det amerikanske nyhedsmedie, at Danmark ikke skal være bleg for at gå enegang, når det gælder om hårdere straffe på området, og selv hos lobbyorganisationen Finans Danmark er der vilje til at tage hårdere midler i brug.

"Vi er meget opsatte på at sikre en effektiv tilgang til og udøvelse af hvidvasklove og, som vi har sagt tidligere, er vi åbne for at se på spørgsmålet om bøder," udtaler vicedirektør Ane Arnth Jensen til Bloomberg.

Dansk hvidvasklovgivning strammes yderligere til oktober

Danske Bank afviser at kommentere på ny ministers hvidvaskkritik

Hvidvask-samråd bød på nye oplysninger – og nye spørgsmål

Ny minister vil konfiskere bankers profit fra hvidvask

Ny minister om Danske Bank-sag: Dybt pinlig, forargelig, forkastelig og en skamplet

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere