FinansWatch

ABG løfter anbefalingen af Danske Bank

ABG Sundal Collier skruer op for både anbefalingen af Danske Bank-aktien og lægger en femmer oven i kursmålet.

Danske Bank har fået løftet sin anbefaling til "køb" fra "hold" af ABG Sundal Collier. Det fremgår af en analyse fra det norske børshus, der samtidig har lagt en femmer oven i kursmålet og nu sigter efter, at Danske Bank-aktien kravler op i 250 kr.

ABG skriver blandt andet, at sagen om hvidvaskning i Danske Banks estiske filial rent økonomisk bliver til at håndtere.

Finanstilsynet offentliggjorde i starten af maj sin undersøgelse af sagen, hvilket indeholdt otte påbud og otte påtaler, som Danske Bank tog til efterretning.

Et af påbuddene går på, at Danske Bank skal lægge 5 mia. kr. oven i det eksisterende solvensbehov.

Det vil betyde, at bankens solvensbehov vil stige fra 10,5 pct. til 11,2 pct. opgjort ved udgangen af første kvartal 2018, men da Danske Banks solvens ved udgangen af første kvartal var på 21,4 pct., er banken massivt overdækket.

"Det vil give rigelig med plads til det højeste kontante afkast i sektoren," skriver ABG i en analyse, hvor prisen på Danske Bank-aktien bliver betegnet som attraktiv.

ABG påpeger desuden, at risikoen for prispres på boliglån er mindre i Danmark end i Norge og Sverige, hvilket er positivt for Danske Bank.

ABG har Danske Bank, SEB og Swedbank som sine favoritter blandt de nordiske bankaktier.

Torsdag middag koster en aktie i Danske Bank 219,30 kr., hvilket er en stigning på 0,4 pct. i forhold til onsdag.

Forsiden lige nu

Hvidvask kan sænke Danske Bank fremtidige kreditvurdering

Mistet tillid til kunder, investorer og modparter samt risiko for undersøgelser og bøder som følge af Danske Banks hvidsvaskskandale i Estland får nu kreditvurderingsinstituttet Moody's til at sænke fremtidsudsigterne til "negative".

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere