FinansWatch

Jyske: Danske Bank kan være på vej med salg af nordirske aktiviteter

Ifølge Jyske Bank-analytiker er det sandsynligt, at Danske Bank afhænder nordirsk forretning.

Danske Bank kan være på vej til at sælge sine nordirske aktiviteter, vurderer Jyske Bank, der ser salget som et logisk led i Danske Banks strategi "nordic universal bank."

Dertil kommer, at de nordirske aktiviteter er forbundet med begrænsede synergier og også har en lavere lønsomhed, når der korrigeres for tilbageførte nedskrivninger.

"Baseret på bankens europæiske konkurrenter og den nordirske enheds karakteristika, forventer vi, at den kunne blive solgt til en kurs/indre værdi på cirka 1,2 gange, der svarer til en værdiansættelse på cirka 7,6 mia. kr. - eller omkring 3 pct. af Danske Banks markedsværdi," skriver Jyske Bank-analytiker Simon Hagbart Madsen i et notat.

Han venter, at Danske Banks gevinst fra salget vil blive udbetalt til aktionærerne, og gentager anbefalingen "køb" af Danske Bank med et uændret kursmål på 285 kr. per aktie.

Til sammenligning koster Danske Bank-aktien sent onsdag formiddag 246 kr. Det er 1,1 pct. højere end tirsdag.

Kort før nytår vurderede også Handelsbanken, at Danske Bank kunne finde på at sælge sin nordirske forretning.

Forsiden lige nu

Historien om da Danske Bank, der ville vokse for enhver pris

Sidste spørgsmål på onsdagens pressemøde i Danske Bank handlede om banken, hvad bankens ledelse egentlig troede, de tjente penge på i Estland. Og efter Thomas Borgens svar kom bestyrelsesformand, Ole Andersen, med hvad han selv kaldte et lille bonussvar. Det fremgår af en længere artikel i Berlingske Business, der har set tilbage på opkøbet af de tre baltiske banker tilbage i 2007.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere