FinansWatch

Svensk kandidat bundet i halvt år

Topchef i Swedbank Michael Wolf, der nævnes som kandidat til Peter Straarups afløser i Danske Bank, er bundet af en opsigelsesperiode på seks måneder.

Foto: VICTOR LUNDBERG

Efter svenske Cevian Capital købte stort op i Danske Bank-aktier, er Swedbanks CEO, Michael Wolf, blevet nævnt som mulig afløser for Peter Straarup som ordførende direktør i Danske Bank.

Men hvis headhunterne kigger mod Sverige efter en ny topchef, kommer skiftet i hvert fald ikke til at ske foreløbigt.

Michael Wolf er nemlig bundet af en opsigelsesklausul på seks måneder. Det fremgår af bankens årsregnskab fra 2010, hvilket kommunikationsafdelingen bekræfter over for FinansWatch.

Klausuler respekteres

"Ved opsigelse fra Michael Wolfs side er opsigelsesperioden 6 måneder og fratrædelsesgodtgørelse kan da ikke påkaldes," skriver banken i årsrapporten.

Den type klausuler er ret almindelige blandt topfolk, og det har tidligere været nævnt som en hæmsko i arbejdet med at hente en international topchef fra et konkurrerende pengeinstitut. Ofte kan klausulerne have længere opsigelseperiode, hvis topchefen forlader virksomheden for at gå til en konkurrent.

Stephen Bruyant-Langer, senior partner hos Korn/Ferry International, der er en af verdens førende rekrutteringsvirksomheder på globalt niveau, når det gælder topleder- og bestyrelses-search, beskrev klausulerne i den finansielle sektor således over for FinansWatch tidligere på måneden:

”I den finansielle sektor er der en tendens til, at konkurrenceklausuler bliver respekteret. Specielt hvis det er et skifte til en stor konkurrent, så vil den oftest blive opretholdt,” siger Stephen Bruyant-Langer til FinansWatch.

Avis: Swedbank-direktør i spil til Danske Bank 

Straarup-exit: Klausuler bombe under jagt på ny topchef

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs