FinansWatch

Danske Bank jubler over Folkevogns-ordre

Danske Bank var i sidste uge en af hovedbankerne bag en milliardstor udstedelse af erhvervsobligationer fra Volkswagen. I Danske Bank håber man, at det kan åbne døre.

Et rygstød, vi vil udnytte.

Sådan lyder det fra underdirektør i Danske Bank, Bo Wetterstein, efter Danske Bank i sidste uge var en af i alt fem fem banker, der hjalp en af verdens største udstedere af erhvervsobligationer, Volkswagen, med at hente 1,5 mia. euro via en erhvervsobligationsudstedelse.
 
”Det er første gang, vi har været topline på en udstedelse fra en global virksomhed af den størrelse, og det er klart, at vi håber på, at vi har sendt et signal til markedet om, at Danske Bank kan matche det, andre globale banker kan tilbyde, når det drejer sig om udestedelse af denne type obligationer,” siger han og tilføjer:

Størst og attraktiv
 

”Det et er klart, at det er et rygstød, som vi vil forsøge at udnytte, når vi taler med vores øvrige kundebase.”
 
Ud over Danske Bank stod også Barclays, BNP Paribas, Bayerische Landesbank og Royal Bank of Canada bag transaktionen.
 
I alt har Volkswagen rejst mere end 5 mia. euro i 2011, og det gør dem til den største – og en af de mest attraktive - udstedere af erhvervsobligationer i Europa.
 
”Det er pænt stort for os, for det er ikke hver dag, man ser en dansk bank være bookrunner på en så stor udstedelse fra en global virksomhed med så velkendt et brand. Det er bestemt en eftertragtet transaktion,” siger Bo Wetterstein og peger på bankens kompetencer og relation til bilproducenten som de væsentligste årsager til, at Danske Bank blev valgt.

Ikke indlysende logisk
 

”Der er ikke noget indlysende logisk i, at Danske Bank skal udstede euro-obligationer for en af verdens største virksomheder med base i Tyskland, medmindre at vi er super gode til det, vi laver på det felt her, eller at vi har en god relation til virksomheden. Vores stærke relation til Volkswagen går mange år tilbage, og de har været en naturlig udvikling, efter at vi tidligere har udstedt obligationer i svenske og norske kroner for Volkswagen."
 
Bo Wetterstein håber, at transaktionen kan få andre globale brands til at få øjnene op for Danske Bank, når de skal rejse kapital.

Håber ikke det er engangsforestilling


”Vi er sat i verden for at hjælpe vores kunder med at skaffe finansiering i kapitalmarkederne. Vores ambition er, at der ikke er nogen virksomheder, der kigger på det nordiske marked, uden at de taler med os,” siger Bo Wetterstein, der håber på endnu en aftale med Volkswagen i fremtiden.
 
”Det er ikke min forventning, at vi er topline for Folkevogn næste gang de udsteder, for denne type transaktioner er så eftertragtede, at konkurrencen er hård. Men det at komme ind i gruppen på højeste niveau betyder naturligvis, at vi håber, at det ikke er en engangsforestilling.”

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs