FinansWatch

Danske Bank-formand: Ny CEO er ikke nødvendigvis bankmand

Den kommende topchef for Danske Bank skal have stærke lederegenskaber og forståelse for bankdrift. Men han eller hun behøver ikke nødvendigvis have en baggrund i bankverdenen.

Det oplyser Danske Banks bestyrelsesformand Eivind Kolding til Ritzau Finans, efter at banken officielt har meldt ud, at ordførende direktør Peter Straarup er på vej på pension.

"Vi kigger efter en, der er en dygtig leder, der kan formå at motivere banken og engagere medarbejdere og kunder, være dygtig til at placere banken rigtigt, mediemæssigt og politisk, og som kan drive de forandringsprocesser, der er nødvendige i banken. Det er det vigtigste. Selvfølgelig skal der være et bankmæssigt kendskab, men det vigtigste er de rigtige lederegenskaber," siger Eivind Kolding.

Selvom den beskrivelse passer ganske godt på formanden selv - han er til daglig topchef for Maersk Line, afviser Eivind Kolding blankt at være kandidat til topposten i Esplanadens husbank.

"Jeg er ikke kandidat og det er Ole Andersen heller ikke," siger Eivind Kolding med henvisning til bankens næstformand, den tidligere EQT-partner Ole Andersen.

Bestyrelsesformanden understreger, at der er fuldt kvalificerede interne kandidater, men alligevel har banken hyret et headhunterbureau til at søge eksternt også.

"Vi regner med, at det er en proces, vi kan afslutte i løbet af 2-3 måneder, og at vi på det tidspunkt har identificeret den rette kandidat. Så afhænger det af, hvornår vedkommende kan tiltræde, men jeg regner med, at vi har et navn inden for en relativt kort periode," siger Eivind Kolding.

(Ritzau Finans)

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs