På samme dag som en undersøgelse afslørede, at Danske Bank igen er den bank i landet, der har det værste forhold til kunderne, offentliggør banken at man har overtaget hovedsponsoraret af herrefodboldlandsholdet.
”Det er Danmarks største bank og Danmarks største sport, der nu finder sammen i et tæt partnerskab. Ingen anden sportsgren har flere aktive udøvere, tilskuere og fans herhjemme end fodbold. Særligt landsholdet har en helt unik samlende kraft for mange danskere. Det er derfor kun naturligt, at Danske Bank - der har knap hver tredje dansker som kunde - på den måde er med til at sikre en fortsættelse af den brede, folkelige opbakning, der kendetegner dansk landsholdsfodbold,” skriver bankdirektør Tonny Thierry Andersen i en meddelelse.
Anden halvleg
Banken oplyser ikke selv prisen, men ifølge DBU bliver den på 16 mio. kr., hvor de tidligere sponsorer Dong og Arla til sammen lagde 15 mio. kr. om året. Kvalificerer landsholdet sig til EM udløser det en bonus på 2,2 mio. kr., men betalingen heraf bliver delt mellem den nye og de gamle sponsorer.
Den gamle aftale var to år gammel. Den nye løber til 2016, og starter fra 1. januar.
Ifølge DBU er det ikke første gang, Danske Bank har kig på landsholdet.
"Danske Bank har toppet listen over virksomheder, som vi på et tidspunkt gerne ville have ind over hovedsponsoratet for landsholdet. Vi talte allerede sammen for to år siden, da vi sidst forlængede med Arla og Dong Energy. Det er derfor et grundigt gennemtænkt partnerskab, vi her har indgået”, skriver DBUs generalsekretær, Jim Stjerne Hansen i en meddelelse.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.