FinansWatch

Aviser: Mærskaktionær vil fri af Danske Bank

ATP krævede i går generalforsamlingen i A.P. Møller-Mærsk, at rederiet bryder båndende med Danske Bank.

Foto: LARSEN STINE

Både Børsen og Berlingske sætter i dagens udgaver fokus på pensionskæmpen ATP's ønske om at frigøre A.P. Møller-Mærsk fra Danske Bank-aktien. En diskussion, der ifølge ATP er blevet endnu mere relevant som følge af Danske Banks nært forestående aktieemission.

Pensionskassens aktiechef Claus Wiinblad konstaterede på A.P. Møller-Mærsks generalforsamling mandag, at det ikke kan betale sig for selskabets aktionærer, at det deltager i bankens igangværende emission.

"Som minoritetsaktionær i A.P. Møller - Mærsk er det dyrere at købe aktier i Danske Bank frem for selv at købe de aktier, man selv ønsker at eje. Der er en indirekte holding-rabat," sagde Claus Wiinblad ifølge Ritzau Finans fra Talerstolen.

Dyrere at købe gennem Mærk

"Det er som minoritetsaktionær i holdingselskabet A.P. Møller-Mærsk dyrere at købe Danske Bank-aktier indirekte gennem A.P. Møller-Mærsk frem for selv at købe de Danske Bank-aktier, man ønsker at eje," siger han ifølge dagbladet Børsen.

»Jeg tror ikke, at A.P. Møller - Mærsk som koncern ejer Danske Bank-aktier om fire-fem år. Det ligger lige til højrebenet, at det er en helt åbenlys måde at skabe værdi for aktionærerne ved at sælge aktierne videre. Men det ligger ikke i kortene, at det sker på den korte bane,« siger Jacob Pedersen, aktieanalytiker i Sydbank, til Berlingske.

Samtidig krævede både PKA og Dansk Aktionærforening ifølge begge aviser mere åbenhed i Mærsk.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs