FinansWatch

Mærsk: Danske Bank vil give konkurrencedygtigt afkast

Storaktionæren A.P. Møller-Mærsk ser stadig Danske Bank som en stærk strategisk investering.

Der er en række årsager til, at A.P. Møller - Mærsk som storaktionær bakker op om den aktuelle emission i Danske Bank.

Der er det oplagte kortsigtede motiv om ikke at ville have sin ejerandel udvandet, dernæst er der den lange historie mellem de to selskaber og endelig er vurderingen fra Esplanaden, at bankejerskabet vil give et godt afkast. Det siger A.P. Møller - Mærsks bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen på selskabets generalforsamling mandag.

Støtter op

"Det er glædeligt, at banken synes at være kommet igennem krisen. Vi har historisk støttet banken og finder det en strategisk god investering. Vi støtter op om emissionen for ikke at udvande vores ejerandel og fordi, vi mener, at det vil give et konkurrencedygtigt afkast," siger Michael Pram Rasmussen.

A.P. Møller - Mærsk ejer 20 pct. af Danske Bank, der er ved at rejse 20 mia. kr. i markedet med henblik på at tilbagebetale statslånet under Bankpakke II.

Ritzau Finans

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs