FinansWatch

Capinordic-sagen: Bestyrelsesmedlem blev kaldt for "fodermesteren"

Finansiel Stabilitet retter en skarp kritik af Capinordics bestyrelse i retssagen mod Henrik Juul, Claus Ørskov og Lasse Lindblad.

Retssagen mod Capinordics tidligere bankdirektør Henrik Juul, tidligere bestyrelsesformand Claus Ørskov og tidligere bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad, som er anklaget for at være medansvarlige for bankens krak, er netop gået i gang. Kim Trenskow, der er advokat og repræsentant for Finansiel Stabilitet, lagde ud med at rette en skarp kritik af de tre anklagede, skriver Børsen Finans.

"Banken var uansvarlig og blev drevet på en særdeles risikobetonet måde - og med et tab på 1,3 mia. kr. til følge. Konkursen var ikke forårsaget af udefrakommende faktorer, men konkursen var forårsaget af uansvarlig ledelse," sagde advokaten.

Kim Trenskow fortalte, at Lasse Lindblad blev kaldt "fodermesteren", fordi han skaffede kunder til banken, og samtidig blandede han sig angiveligt i lånevilkårene blandt kunderne. Anklageren sagde desuden, at kreditafdelingen i Capinordic var underbemandet og uden seniorkapacitet.

Morten Samuelsson er forsvarer for Lasse Lindblad og Claus Ørskov, og han afviste anklagerens tolkning af, hvorfor Capinordic gik konkurs. Han sagde desuden, at det ikke var morsomt at være skydeskive for en statslig institution med ubegrænsede ressourcer.

”Alt væltede omkring mig – og der var ingen kompetencer”

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere