FinansWatch

Krisehjælp på vej til medarbejdere i Amagerbanken

Der er psykologhjælp på vej til medarbejderne i Amagerbanken. Det forsikrer adm. direktør Steen Hove.

Foto: Uffe Frandsen

Der er psykologhjælp på vej til de medarbejdere, der måtte have brug for det, efter banken i går kastede håndklædet i ringen, siger adm. direktør i Amagerbanken Steen Hove.

”De ansatte har allerede kontakt til psykologhjælp, som kan rykke ud ved kort varsel,” siger Steen Hove til FinansWatch.

Psykologhjælpen blev etableret i sommer, da banken var ude i en sand mediestorm.

”Da der var en hård pressedækning af Amagerbanken, var der nogle medarbejdere, der led hårdt under det, og som havde brug for lidt mental opbakning, og der blev psykologhjælpen etableret” siger han.

Alle ansatte fortsætter

De omkring 500 medarbejderne i banken er fulgt med over i den nye bank under Finansiel Stabilitet på uændrede ansættelsesvilkår. Men hvad, der efter afviklingen af banken skal ske med de ansatte, er uvist.

”Der er to ting, vi skal tænke på. Det ene er, at vi har brug for alle medarbejdere lige nu. Det andet er, at vi endnu ikke ved, hvad der kommer til at ske. Det kunne være, vi kunne sælge hele banken, og så længe vi ikke ved, hvad der skal ske, er det en uafklaret situation i forhold til medarbejderne. Men der kan komme en usikker situation. Det bliver jeg nødt til at sige,” siger han.

Dialog med Finansforbundet

Ifølge Steen Hove er man i øjeblikket i dialog med Finansforbundet for at sikre sig, at alle medarbejdere kommer bedst ud af Amagerbankens krak.

”Vi gør alt, hvad vi kan. Vi er i en tæt og god dialog med Finansforbundet. Tillidsmanden er godt klædt på og god til at vejlede de medarbejdere, der har spørgsmål, og det er klart, at sådan en dag som en dag, er der mange spørgsmål, og folk er nervøse og urolige,” siger han.

Tab på Amagerbanken kan runde 9 mia. kr.

Amagerbank-borgmester klar til undersøgelse

Bankdirektører får panderynker af Amagerbankens krak

Spar Nord Banks eksponering mod Amagerbanken

Sydbank og Spar Nord interesserede i sunde dele af Amagerbanken

Jyske Banks eksponering mod Amagerbanken

Kruse: Revisorer og tilsyn må have røde ører

Kruse-Petersen angriber "ekspert"

Mere fra FinansWatch

Store kønsforskelle i pensionsprodukter

Mens næsten tre fjerdedele af mændenes samlede pensionsformue er lagt i markedsrenteprodukter, er det kun hveranden af kvindernes pensionskroner, der ligger i produkttypen.

Omikron sender USA-frygtindeks op

Det såkaldte vix-indeks, der måler frygten på det amerikanske aktiemarked er steget markant de seneste dage, men er dog stadig langt fra da coronafrygten ramte første gang.

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs