FinansWatch

Karsten Ree taber formue på Amagerbankens krak

To gange støttede rigmanden op om banken, da livsvigtige kapitaltilførsler blev gennemført. Hver en krone er nu tabt.

Ca. 800 mio. kr.

Så meget ser det ud til at koste rigmanden Karsten Ree, at han valgte at blive storaktionær i Amagerbanken.

Karsten Ree skød i 2009 ca. 500 mio. kr. i banken, og i september sidste år valgte han at nytegne sine aktier for ca. 300 mio. kr.

Flere har lidt tab

Rigmandens tab betyder dog næppe, at han kommer til at lide sult eller nød. Da han i sin tid solgt sit livsværk Den Blå Avis, indbragte salget mere end 2 mia. kr.

Hovedaktionærens beslutning om at nytegne sine aktier sidste år var angiveligt årsagen til, at PFA Pension valgte at gå med i den kapitaludvidelse, der dengang så ud til at redde banken.

Nykredit valgte også at deltage i kapitaludvidelsen sidste år og ser derfor også ud til at lide et stort tab i forbindelse med konkursen.

Amagerbanken har i alt 70.000 aktionærer og 115.000 kunder.

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs