FinansWatch

Bjerre-Nielsen: Aftalen gælder stadig

Finansiel Stabilitets magt i Amagerbanken er stadig stor, selvom både formand og direktør er skiftet ud.

Den netop offentliggjorte aftale mellem Finansiel Stabilitet og Amagerbanken afslører, at Finansiel Stabilitet gennem sine to bestyrelsesmedlemmer i Amagerbanken skal godkende alle væsentlige beslutninger i banken, herunder funding, fusioner, bevilling og forhøjelse af engagementer og meget mere. En stor magt, der blev udøvet i praksis under den tidligere ledelse og også kan blive det under den nye. Det understreger adm. direktør for Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, overfor Berlingske Tidende.

»Aftalen gælder i allerhøjeste grad stadig. Men den bliver kun relevant, hvis vi ikke er enige med den nye ledelse om bankens videre drift. Når det er sagt, forventer jeg, vi får et glimrende samarbejde med den nye ledelse,« siger han.

Bankens nye formand Niels Heering føler sig ikke som Finansiel Stabilitets nikkedukke.

»Det er sådan, at Finansiel Stabilitet med aftalen har en række rettigheder. Det er rettigheder, den gjorde brug af over for den tidligere ledelse, men har givet udtryk for ikke at ville gøre brug af over for den nye ledelse,« siger Niels Heering ifølge Business.dk. Han betegner det samtidig som noget vrøvl, at Finansiel Stabilitet har lige så meget magt over Amagerbanken som over de banker, der er krakket og ført ind under oprydningsselskabets vinger.

Staten krævede Brændstrups afgang i september

Heering: Nu er det fremad

Steen Hove: Ree-bombardement forsinkede direktørafsked

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs