FinansWatch

Alm. Brand-boss: "Banken leverer ikke så meget, som vi kunne ønske"

Et resultat før skat på 15 mio. kr. i årets andet kvartal lander som forventet for Alm. Brand Bank. Men sammensætningen af resultatet er ikke tilfredsstillende. Adm. direktør Søren Boe Mortensen ærgrer sig over at negative renter.

Foto: Niels Hougaard/ERH

Kundetilgangen er "positiv og tilfredsstillende", men det er sammensætningen af resultatet i Alm. Brand Bank ikke.

"Banken leverer ikke så meget, som vi kunne ønske," lyder det fra adm. direktør i Alm. Brand Søren Boe Mortensen.

Bankens resultat før skat udgjorde 15 mio.kr. i andet kvartal 2019, hvilket er 6 mio. kr. lavere end samme periode sidste år. Isoleret set generer det resultat ikke Søren Boe Mortensen synderligt, men det gør baggrunden for resultatet.

"Sammensætningen er ikke der, hvor vi vil have den. Den primære drift er ikke der, hvor vil have den," siger Søren Boe Mortensen, der blandt andet sender en del af skylden videre til de negative renter.

"Vi har et indlånsoverskud, der, som det ser ud nu, kommer til at koste os 25 mio. kr. om året. Hvordan vi kan hente det hjem, må vi nu til at tænke over," siger Søren Boe Mortensen og understreger, at da han ikke kan ændre på den fundamentale rentesituation, bliver det en triming af omkostninger.

"Det bliver en øvelse, hvor vi skal lidt rundt," siger han.

Fortsat høje omkostninger

Bankens omkostninger udgjorde 159 mio.kr. i andet kvartal 2019 mod 163 mio.kr. i andet kvartal 2018, hvilket i regnskabet betegnes som "fortsat højt." Stigende lovkrav til compliance og anti-hvidvask-aktiviteter bærer en del af skylden. Derudover har det kostet at færdigudvikle handelsplatformen Alm. Brand Trader.

Bankens indtægter udgjorde 174 mio.kr. i andet kvartal 2019, hvilket er på niveau med samme periode 2018. Netto rente- og gebyrindtægter udgjorde 88 mio.kr. i andet kvartal 2019, hvilket – på trods af det stigende antal nye kunder – er på niveau med samme periode året før. Bankens andel af såkaldte pluskunder er steget med 3 pct. i andet kvartal.

"Der er ingen tvivl om, at det er et struktuelt problem, at vi betaler negative renter. Det er lidt grotesk at bortset fra aktier, så er det en bedre investering at sætte penge i banken i stedet for obligationerne. Ud fra en logisk tilgang, så burde det snart ske, at der kommer negative renter på alle andre konti end den helt almindelige lønkonto. Men indtil da, må vi alle lide." lyder der fra Søren Boe Mortensen.

Men selvom de negative renter koster, så bliver det ikke Alm. Brand Bank, der kommer til at gå forrest og indføre dem som standard på alle indlånskontil.

"Nej, jeg er for lille til at lege den leg," siger Søren Boe Mortensen.

Alm. Brand opjusterer forventningerne til året

Alm. Brand Bank justerer priser: Vil påvirke indtægter positivt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere