FinansWatch

Forsikringsselskaber tog teten efter orkanen Irma

Ødelæggelserne efter orkanen Irma i USA ser ikke ud til at være så massive, som først antaget. Det kom en række forsikringsselskaber til gode på aktiemarkedet.

Foto: /ritzau/David J. Phillip

Orkanen Irma ramte USA i weekenden, men ødelæggelserne ser ikke ud til at blive så dyre som frygtet, og det kom en række forsikringsselskaber til gode på aktiemarkedet.

Britiske Beazley og genforsikringsselskaberne Hannover Rueck og Swiss Re endte mandag i toppen af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med stigninger på 4,2-5,3 pct., mens det samlede indeks startede ugen med en fremgang på 1 pct.

"Selv om Irma giver nogle problemer, så er konsekvenserne langt mindre end "worst case", og det giver medvind til forsikringsselskaberne, fordi de direkte omkostninger til Irma ser ud til at blive noget mindre end frygtet," siger Rebecca O'Keefe, der er investeringschef ved børsmægleren Interactive Investor, til Marketwatch.

Den positive stemning på markedet var også støttet af, at der ikke var trusler eller missilaffyringer fra Nordkorea i weekenden, hvilket ellers var frygtet fra flere sider, fordi landet lørdag fejrede årsdagen for grundlæggelsen i 1948.

Ud over forsikringsbranchen var der blandt andet medvind til H&M, som endte i toppen af Stoxx 600, efter at Credit Suisse har hævet anbefalingen af aktien til "outperform" fra "underperform". Aktien steg 2,9 pct.

Mandagens største kursfald i Stoxx 600 ramte det danske medicinalselskab Lundbeck, der mister administrerende direktør Kåre Schultz til israelske Teva, hvor han også skal være topchef. Lundbeck-aktien faldt små 14 pct.

/ritzau/FINANS

Forsikringsselskaber tygger på omkostningerne fra Harvey

Orkanen Harvey skyller kvart milliard ud af danske sygeplejerskers pension

Forsiden lige nu

Bankboss efter Anders Dam-stikpiller: "Jeg kan stikke de fleste"

Står det til topchef Gert Jonassen, har Arbejdernes Landsbank nogle af de skarpeste priser på boliglån. Det siger han til FinansWatch efter flere spidse bemærkninger, som Jyske Bank-direktør Anders Dam rettede mod en række konkurrenter tirsdag. Jonassen erkender dog, at gennemsigtigheden i priserne kunne være større.

Låst dansk marked får datacentral til at kigge mod nordiske naboer

Datacentral vælger at kigge mod Norge og Sverige på grund af et "fastlåst" marked i Danmark. Ifølge selskabets direktør er det muligt at hente nye kunder i de andre nordiske lande uden at betale de nye kunder for at skifte. Han er samtidig klar til et opgør med dummebøder hos datacentralerne herhjemme.

USA giver Letlands pressede regering en hjælpende hånd

Selv om det amerikanske finansministerium i sidste uge offentliggjorde en sønderlemmende kritik af en af Letlands største banker for at have "institutionaliseret hvidvask", så giver det amerikanske udenrigsministerium nu NATO-partneren en hjælpende hånd.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere