FinansWatch

Her er selskabet med bedste personlige forsikringsside

Hvilket forsikringsselskab har lavet den bedste personlige netside til kunderne? Se resultatet af undersøgelsen, som FinansWatch har foretaget i samarbejde med analysebureauet Wilke.

Foto: Colourbox

Når kunderne i LB Forsikring logger ind på "Mit LB", så logger de også ind på branchens bedste personlige forsikringsside.

Sådan lyder resultatet i en stor undersøgelse, som FinansWatch har foretaget i samarbejde med analysebureauet Wilke.

Resultatet er baseret på to elementer: En måling af omkring 2.900 kunders oplevelse af forsikringsselskabernes digitale løsninger samt en objektiv ekspertvurdering af selskabernes digitale løsninger med fokus på brugervenlighed, funktionalitet og personificeringsgrad. Undersøgelsen er en del af rapporten "Digital Finans 2017".

LB Forsikring får en klar førsteplads, mens Tryg lige præcis placerer sig foran Alka på tredjepladsen.

Det er primært i eks­pertvurderingen, at LB Forsikring adskiller sig fra de øvrige forsikringsselskaber, men kunderne giver også LB Forsikring en god bedøm­melse. 76 pct. af LB Forsikrings kunder er således enige eller meget enige i, at den personlige side er overskuelig. Gennemsnittet for forsikringsselskaberne er 70 pct.

Kunderne i LB Forsikring giver desuden også den personlige forsikringsside i selskabet høje karakterer, når det gælder parametre som, at siden er nem at anvende, og at den dækker brugerens behov.

Undersøgelsen er en del af rapporten Digital Finans 2017, der udgives af FinansWatch i samarbejde med Wilke. Rapporten er gratis for abonnenter på FW Insight og kan købes separat.

Læs gratis preview af rapporten her.

Læs mere om FW Insight her.

Mere fra FinansWatch

Instabank sagsøger Lunar efter droppet opkøb

Afblæsningen af Lunars opkøb af norske Instabank står nu til at udløse et søgsmål mod den danske fintechbank. ”Vi regner med, at næsten alle aktionærer vil være med,” siger adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs