FinansWatch

Foreninger til kamp mod forsikringsselskabers brug af gentest

Tre foreninger er gået sammen om at bekæmpe forsikringsselskabernes ønske om at bruge gentests. Det handler om at fremtidssikre en 20 år gammel lov, lyder det fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Lægeforeningen, Patientforeningen og Forbrugerrådet Tænk er nu gået sammen om at forhindre forsikringsselskabers adgang og brug af gentests. Ifølge Politiken har de tre foreninger i et fælles brev til justitsminister, Søren Pind (V), advaret mod at give forsikringsselskaberne adgang til danskernes gentests.

"Helt overordnet forstår man da udmærket selskabernes interesse i at luge ud i de dårlige liv, så de slipper for at udbetale store forsikringssummer. Men problemet er, at det grundlag, man bruger til at prøve at vurdere det enkelte individs sygdomsprofil ud fra, nemlig gentest, er usikkert og ubrugeligt - og dermed også et urimeligt redskab at bruge," siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, til Politiken.

Hos brancheorganisationen Forsikring & Pension mener man, at der er behov for at få moderniseret og fremtidssikret den 20 år gamle lov, der regulerer adgangen til sundhedsoplysninger.

"I dag er der rigtig mange danskere, der får lavet en gentest. Den gamle lov havde til formål at beskytte folks ret til ikke at vide noget om deres gener - og den ret skal de fortsat have. Det, der er vores hensigt, er alene at sikre, at hvis du ved noget om dine gener, som kan have betydning for din forsikring, så skal du også svare sandt på det, hvis du bliver spurgt om det, når du køber en forsikring," siger underdirektør i Forsikring & Pension, Anne Seiersen, til avisen.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere