FinansWatch

Danica kæmper stadig med afkastet

Danicas afkast for 2014 ligger stadig under konkurrenternes, og hensættelserne er vokset kraftigt i 2014. Til gengæld melder selskabet om vækst i præmieindtægterne i Danmark som følge af et større samarbejde med Danske Bank.

I regnskabet for hele 2014 er Danica Pensions afkast endnu ikke på niveau med konkurrenternes. Den gennemsnitlige forrentning i produkterne Danica Balance, Danica Link og Danica Select var på 9,4 pct., og det var en forbedring fra året før, fremgår det af Danske Banks regnskab for 2014. I Danica Traditionel var investeringsafkastet for kundemidler på 14 pct. mod minus 0,2 pct. i 2013.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, advarer Danica i en pressemeddelelse, der følger med årsregnskabet. De 14 pct. er nemlig primært skabt som følge af stigende kurser på obligationerne.

"På trods af det høje afkast i det traditionelle pensionsprodukt er der fortsat grund til at være forsigtige. Inden for en overskuelig fremtid må der således forventes stigende renter og deraf følgende kursfald,, der vil slå negativt igennem på det fremtidige afkast," står der i pressemeddelelsen.

Kraftig stigning i merhensættelser

De faldende renter har også resulteret i stigende hensættelser hos Danica Pension. Merhensættelserne til kunderne i Danica Traditionel blev i 2014 opgjort til 40,8 mia. kr. mod 27,3 mia. kr. i 2013.

Præmieindtægterne blev opgjort til 26,8 mia. kr. sidste år, og det var fuldstændigt på niveau med 2013. Ser man ind i tallene, dækker de dog over en præmiefremgang på fem pct. i Danmark, samt en tilbagegang i Sverige og Norge med henholdsvis 8 pct. og 19 pct.

"Stigningen kan henføres til højere præmieindtægter indbetalt gennem banken som følge af det styrkede samarbejde mellem Danske Bank og Danica Pension på pensionsområdet," står der i regnskabet.

Danica forklarer tilbagegangen i Sverige med et ekstraordinært stort salg af depotforsikringer i 2013, mens faldet i Norge primært skyldtes lavere vækst i erhvervskundesegmentet.

Resultatet før skat blev på knap 2,5 mia. kr., og af dem afleverer selskabet 1,9 mia. kr. til Danske Bank.

Borgen: Vi har stadig et stykke vej

Voldsom lønforhøjelse til Thomas F. Borgen

Regnskab: Danske taber 6,3 mia. kr. i fjerde kvartal

Mere fra FinansWatch

Nets vil sælge MitID og NemID

Nets vil være europamester i betalinger, og det betyder, at man vil sælge et andet forretningsområde: Det der står for driften af MitID og NemID. Betalingsvirksomheden er ved at afsøge markedet for en potentiel køber. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs