FinansWatch

Storbritannien og USA vil teste cyberkrig på bankerne

Onlinesikkerheden kommer på en prøve i britiske og amerikanske banker. De to lande har nemlig besluttet sig for at simulere en cyberkrig mod hinanden.

Foto: Colourbox

Senere på året vil Storbritannien og USA simulere en cyberkrig mod hinanden, og planen er, at første trin i krigen skal ramme bankerne på Wall Street og i City of London. Det skriver flere internationale medier.

Krigssimuleringen vil blive skabt i et samarbejde mellem Bank of England, MI5 i Storbritannien og FBI i USA, og flere finansielle virksomheder er også involveret i simulationen.

Formålet med øvelsen er at finde ud af, hvilke svagheder de finansielle virksomheder har, så myndighederne på den måde kan komme eventuelle hackere i forkøbet.

Cyberkrigen blev annonceret, da den britiske premierminister David Cameron fredag besøgte den amerikanske præsident, Barack Obama.

Også i Danmark er der fokus på sikkerheden i de finansielle virksomheder. På Finansrådets årsmøde sagde formand Tonny Thierry Andersen, at sikkerhed i cyberspace kan blive det vigtigste fokusområde for de finansielle virksomheder i fremtiden. Han opfordrede til, at der bliver etableret et nationalt sikkerhedsråd for onlinesikkerhed.

"Det er afgørende, at der bliver fundet den rette balance mellem brugervenlighed og sikkerhed. For vi skal også passe på ikke at omklamre de digitale løsninger med så mange sikkerhedsprocedurer, at ingen orker at bruge løsningerne," sagde han.

Finansrådet vil have sikkerhedsråd for cyberspace

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs