FinansWatch

Avis: Kommercielle pensionsselskaber får klø i ranking

Loyalty Group har spurgt 4600 danskere om deres loyalitet overfor deres pensionsselskab og om de vil anbefale det til andre. Klar tendens i svarene.

Berlingske Business skriver, at Industriens Pension og PensionDanmark slår de kommercielle selskaber i skikkelse af PFA, Danica og Nordea Liv & Pension i en stor undersøgelse lavet af Loyalty Group.

En gruppe på 4.600 pensionskunder er blevet spurgt om en række forhold omkring deres pensionsleverandør. Det drejer sig blandt andet om, hvor gode pensionsselskaberne er til at fortælle om forskellige forhold, der vedrører den enkeltes pension. Det kan eksempelvis være nye skatteregler eller omlægning af kapitalpension til aldersopsparing. Herudover er danskerne blevet spurgt, om de vil anbefale deres pensionsselskab til andre.

Både når det gælder information og loyalitet er det PensionDanmark, som topper listen efterfulgt af Industriens Pension.

Enkle produkter

Direktør og seniorrådgiver i Loyalty Group Mikkel Korntved påpeger, at der er en direkte sammenhæng mellem den gode information med relevante budskaber og antallet af loyale kunder. Han mener, at når PensionsDanmark og Industriens Pension klarer sig bedst i analysen, skyldes det, at pensionskasserne har nogle meget enkle produkter, hvor der ikke er så mange valg for kunderne.

»Pension er noget, som for de flestes vedkommende ligger langt ude i fremtiden og derfor noget, som man ikke involverer sig for meget i. Det ligger ude af sind hos pensionskunderne. Derfor har pensionsselskaberne også et større behov for at gøre sig synlige i bevidstheden hos deres kunder,« siger Mikkel Korntved til Berlingske Business.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere