FinansWatch

Tryg køber dansk forsikringsagent

Tryg har besluttet at købe den danske forsikringsagent Securator, der specialiserer sig i salg af forsikringer knyttet til forbrugerelektronik.

Forsikringsselskabet Tryg har indgåen en aftale om at overtage virksomheden Securator, der er en forsikringsagentur- og servicevirksomhed inden for tillægsforsikringer til forbrugerelektronik. Selskabet er markedsledende i Danmark, og har eksisteret siden 2008.

Det skriver Tryg i en meddelelse, hvor handles beskrives som en manøvre, der styrker Trygs position på det nordiske marked for tillægsforsikringer.

"Det er meget glædeligt både for forhandlere og ansatte i Securator, at vi er lykkedes med at lave en aftale med Tryg. Jeg er overbevist om, at det vil betyde et stort løft til hele virksomheden, og at Securator sammen med Tryg nu er endnu bedre rustet til at indfri det store potentiale, der er i dette marked," siger Peter Lonnebjerg, adm. direktør for Securator i en meddelelse.

Med Tryg i ryggen skal Securator nu videre ud på de nordiske markeder med deres produkter.

"Jeg ser frem til at forene vores erfaringer og kompetencer i den fælles bestræbelse på at skabe en stærk og slagkraftig aktør på det attraktive nordiske marked for produkt- og tillægsforsikringer," siger Per Fornander. koncerndirektør i Tryg og adm. direktør for Moderna i meddelelsen.

Moderna er Trygs eget selskab, der laver det samme som Securator.

 

Per Fornander bliver formand i Securator, der køres videre som selvstændigt selskab med Peter Lonnebjerg som direktør.

Mere fra FinansWatch

Danskerne satte pensionsrekord i coronaår

Den danske pensionsformue steg med 4 pct. i 2020 i forhold til 2019. I alt har danskernes lagt mere end 123 mia. kr. oveni pensionsformuen sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs