FinansWatch

Tysk forsikringskæmpe uventet godt ud af andet kvartal

Den tyske forsikringskoncern Allianz kom uventet stærkt ud af andet kvartal, hvor nettooverskuddet blev øget med 10,5 pct. til 1,76 mia. euro (13,1 mia. kr.) fra 1,59 mia. euro i samme periode 2013.

Resultatet er klart over de 1,55 mia. euro, som analytikerne havde ventet ifølge Bloomberg News.

Driftsindtjeningen steg med 17,1 pct. til 2,77 mia. euro (20,7 mia. kr.). Området for ejendoms- og skadesforsikring bidrog igen til omkring halvdelen af driftsindtjeningen hos Allianz, der nødt godt af færre naturkatastrofer sammenlignet med andet kvartal sidste år og et bedre forsikringsteknisk resultat. Inden for livs- og sundhedsforsikringer fortsatte selskabet det gode momentum i nysalget.

Allianz kan desuden fortælle om en vækst i de samlede indtægter 10 pct. til 29,46 mia. euro og en fastholdelse af koncernens tidligere udmeldte forventninger til hele året. Dermed ventes stadig et driftsoverskud for på 9,5-10,5 mia. euro, om end i den høje ende af intervallet.

/ritzau/

Mere fra FinansWatch

Alka tidoblede sit salg på Black Friday

I fredags på den store handelsdag Black Friday lykkedes det Alka at tidoble sit salg. Det skyldtes en godbid til de kunder, som tegnede nye forsikringer hos selskabet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs