FinansWatch

Sydbank: Udsigt til solidt andet kvartal i Tryg

Sydbank forudser, at Tryg vil aflevere et pænt resultat for andet kvartal. Godt forsikringsvejr er en af årsagerne.

Godt vejr i løbet af andet kvartal og deraf gode forsikringstekniske resultater, samt en solid form på de finansielle markeder, bør skabe
grobund for et godt kvartal for Tryg, der afleverer regnskab for perioden torsdag morgen.

Det vurderer Sydbank i et forskræp til regnskabet, som ifølge banken ellers ikke ventes at indeholde de store overraskelser.

"Forsikringsvejret har været godt i andet kvartal, og med Trygs genforsikringsdækning bør der ikke komme overraskelser fra denne front.
Udgifterne til storskader var væsentligt højere end forventet i første kvartal, men forud for andet kvartalsregnskabet har vi ingen
informationer om enkelthændelser, der kan ødelægge niveauet for storskader væsentligt. Vi forventer et samlet forsikringsteknisk resultat på 866 mio. kr. svarende til en combined ratio (CR) på 82,2 (86,9 før afløbsgevinster) i andet kvartal 2014," skriver Sydbank.

Banken venter endvidere, at Trygs besparelsesprogram vil fortsætte i nogenlunde samme gear som i første kvartal, hvor der blev gennemført
besparelser for 90 mio. kr.

Grundet den forventede solide præstation på finansmarkederne løfter Sydbank sit estimat for Trygs investeringsresultat i 2014 til 394 mio.
kr. fra tidligere 235 mio. kr.

Banken fastholder anbefalingen "køb" af Trygs aktie, der tirsdag eftermiddag stiger med 0,5 pct. til 563,50 kr.

/ritzau/FINANS

Tryg får næsten blank tilsynspåtegning

Avis: Tryg ærgrer sig over bundplacering i åbenheds-rapport

Tryg lander aftale med Limousine Forening 

Mere fra FinansWatch

Sampension udpeger ESG-chef

Et større fokus på ansvarlige investeringer får Sampension til at udpege en ESG-chef. Han kommer fra en intern stilling i huset, hvor han indtil nu har været Chief Legal Officer.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs