FinansWatch

Jyske: Tryg topper Topdanmark

Jyske Bank er ikke i tvivl om, hvor man skal lægge sine penge, hvis man vil investere noget af pensionen i den danske forsikringsbranche.

Banken ser klart mest ræson i at købe aktier i Tryg frem for konkurrenten Topdanmark. Det skriver Jyske Bank i en analyse.

Ud over, at forholdet mellem Trygs aktiekurs og indre værdi kun er 3,0 gange mod Topdanmarks 3,9, har Jyske Bank fire hovedpointer, der får bankens analytikere til at mene, at Tryg er en bådslængde foran konkurrenten.

For det første vurderes Tryg at have en bedre geografisk eksponering, da selskabet er i Danmark, Sverige og Norge mod Topdanmarks tilstedeværelse alene i Danmark. Derudover er Tryg mere aktiv på produktsiden, hvor der arbejdes mere med prisdifferentiering.

Samtidig skeler Jyske Bank mod Trygs effektiviseringsprogram, hvor der indtil videre er opnået besparelser på 647 mio. kr. ud af et samlet mål på 1 mia. kr.

Sidst vurderer Jyske Bank, at Tryg er overkapitaliseret i forhold til de kommende Solvens II-regler, der træder i kraft i 2016.

"Baseret på vores skøn har Tryg mulighed for et kapitaloverskud på op mod 1,6 mia. kr. Med hensyn til kapitalstruktur synes Topdanmark at være optimeret. Tryg er i stand til at optimere kapitalstrukturen, og derfor vil egenkapitalforrentningen være tæt på det niveau, der gælder for Topdanmark," skriver Jyske Bank.

Banken har anbefalingen "køb" på Tryg og anbefalingen "reducer" på Topdanmark.

 

Bosse: Top er den manglende brik i IF's puslespil 

IF og Top: Det nordiske slag 

Jyske hæver Tryg på gode fremtidsudsigter 

Hübbe venter begyndende toplinjevækst i 2015 

Tryg-aktien trykket af træg start på året 

Hübbe: Analytikerne kan ikke se alt ved at kigge ud af vinduet 

Regnskab: Tryg skuffer markedet 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs