FinansWatch

Hübbe venter begyndende toplinjevækst i 2015

Samtidig melder forsikringsvirksomheden ud om en regulær turn-around i Sverige, hvor man nu står med en lønsom forretning. Toplinjen er under hårdt pres på den anden side af Øresund, men oprydning giver pote.

Tryg har den seneste periode oplevet faldende bruttopræmieindtægter, og der kan gå flere kvartaler endnu, før toplinjen igen begynder at vokse. Det erkender Trygs administrerende direktør, Morten Hübbe, der dog ikke er så bekymret for udviklingen og blandt andet igennem nye produkttilbud vil forsøge at vende udviklingen.

"Jeg forventer at set et nedadgående pres på den samlede toplinje også i resten af 2014. Realistisk så mener jeg, at vi er inde i 2015, før vi begynder at se en toplinje, der er i plus. Det centrale for os er egentlig, at vi på vores store privatforretning får en forbedret trend på kundeudviklingen, og den begynder vi at se," siger Morten Hübbe til Ritzau Finans.

Selskabets bruttopræmieindtægter var i første kvartal på 4583 mio. kr., og det var i lokal valuta 2,0 pct. lavere end i samme kvartal året før. Faldet i toplinjen er dog nedadgående.

"Jeg synes, det er værd at bemærke, at vores salg og kundeudvikling har en bedre trend her i første kvartal, end den havde sidste år," siger Morten Hübbe, og noterer, at faldet i toplinjen i første kvartal sidste år var på 2,5 pct.

Tryg-aktien trykket af træg start på året 

Lønsomhed i Sverige

Forbedringen skyldes primært Privat, hvor toplinjen blot dykkede 0,5 pct. i første kvartal i år mod et fald på 2,0 i samme kvartal 2013.

"Vores salg gennem Nordea var i første første kvartal 10 pct. højere end i samme periode sidste år, men også vores eget direkte salg i Privat både i Danmark og Norge ligger højere i første kvartal i år end det gjorde sidste år, og den trend ser vi fortsætte de kommende år," siger Hübbe og tilføjer:

"Det viser, at vores arbejde med prisdifferentiering virker, fordi vores salg begynder at stige på nye produkter, vores rabatter begynder at falde, og vores kvalitet i de nye kunder, vi tager ind, forbedrer sig. Jeg tror, vi fortsat kommer til at se en klart bedre udvikling i Danmark og Norge, end vi så sidste år."

I forhold til toplinje, så skæmmer den svenske forretning med et fald i bruttopræmieindtægterne i første kvartal på 12,5 pct. Det dækker ifølge Morten Hübbe over to forskellige bevægelser, hvor det ene er, at selskabet sidste år sagde farvel til sin Nordea-aftale i Sverige.

"Det gjorde vi, fordi det var en portefølje, som vi tabte flere hundrede mio. kr. på om året. Men det har jo stået for en væsentlig del af salget, og nu ser vi så, at der går Nordea-kunder ud af porteføljen i Sverige hver måned, mens der til gengæld er en god nettostigning af nye andre kunder," siger Morten Hübbe.

Afgangen af de ulønsomme kunder i den svenske forretning - og tilgangen af lønsomme, kan tydeligt ses på resultatudviklingen i Sverige.

"Vores svenske combined ratio forbedrer sig 6 procentpoint og lander på 89 i kvartalet, og det synes jeg er rigtigt flot i betragtning af, at vi for bare et par år siden lå og tabte penge hvert eneste kvartal. Selvfølgelig gør det lidt ondt at miste 12 pct. på toplinjen i Sverige, men omvendt kan man sige, at vi mister toplinje på kunder, som vi havde tab på, og gradvist erstatter dem med nye kunder, som vi tjener penge på - så er det en udvikling, som er sund og rigtig," siger Morten Hübbe.

 

 

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs