FinansWatch

Carnegie genvinder milliardstort LD-mandat

Carnegie Asset Management fortsætter som forvalter af LD's 4,5 mia. kr. store mandat på danske aktier. Det skriver Berlingske Business.

Efter et udbud med stor interesse fra landets kapitalforvaltere blev det besluttet at lade Carnegie fortsætte med at forvalte LD's 4,5 mia. kr. store portefølje af danske aktier. Det skriver Berlingske Business.

Mandatet er dog ændret en smule, så der nu er mere fokus på de meget store aktier, skriver avisen.

"Det er en del af vores strategi, at vi går mod mere likvide aktier. Vores medlemmer bliver ældre og ældre, og flere vil hæve deres penge, og det skal vi være klar til. Derfor er vi nødt til at investere mindre i de små og mindre aktier for a begrænse vores likviditetsmæssige risiko. Carnegie kan godt investere uden for C20-indekset, men så skal det være med en begrundelse for, hvordan det kan skabe et bedre afkast," siger aktiechef i LD Bente Anderskou til Berlingske Business.

 

Mere fra FinansWatch

Store kønsforskelle i pensionsprodukter

Mens næsten tre fjerdedele af mændenes samlede pensionsformue er lagt i markedsrenteprodukter, er det kun hveranden af kvindernes pensionskroner, der ligger i produkttypen.

Alm. Brand gennemfører emission i dag

Fortegningsemissionen af nye aktier udstedt af Alm Brand for at finansiere købet af den danske del af forsikringsselskabet Codan bliver i dag gennemført.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs