FinansWatch

Gjensidige sælger sine Storebrand-aktier

Gjensidige Forsikring har solgt sin aktiepost på 20,11 pct. i forsikringsselskabet Storebrand. De omkring 90,46 mio. aktier er solgt til en kurs på 36 nkr. per aktie, hvilket svarer til en rabat på 3,1 pct. i forhold til slutniveauet for Storebrands aktie på 37,14 nkr. tirsdag.

Det meddeler Gjensidige Forsikring, der regner med en regnskabsmæssig gevinst fra transaktionen på 115 mio. nkr.

Gjensidige Forsikring meddelte allerede tirsdag aften, at det havde til hensigt at sælge sine aktier i Storebrand.

Ved Q3-rapporten 2013 omklassificerede Gjensidige sin investering i Storebrand til en finansiel investering.

”Der har været spekulation i flere år om vores investering i Storebrand, og nu gør vi det tydeligt, at vi ikke har nogen strategisk appetit på Storebrands hovedforretning: Ydelspension og garanterede pensionsprodukter. Det er vigtigt for os at vise, at retningen for vores investering er én vej: Ned,” sagde Gjensidiges topchef Helge Baastad til FinansWatch i oktober.

 

/ritzau/FINANS

 

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs