Pension: Har du penge får du færre

AF JANNIK BRINCH

Offentliggjort 14.09.12 kl. 10:16

Skattereformen har den konsekvens, at almindelige pensionister fremover får færre penge.

Jo mere man sparer op til sin pension, desto mindre får man af det offentlige.

Det er i grundtræk konsekvenserne af den skattereform, som Folketinget torsdag vedtog. Det viser beregninger, som Danica Pension og Danske Bank har foretaget.

Folkepensionen

Før reform (2012-niveau):

• Grundbeløbet udgør 68.600 kroner uanset civilstand

• Satserne for pensionstillægget er 71.200 kroner for enlige og det halve for gifte/samlevende

• Modregningen i folkepensionen begynder ved indtægter på 64.300 kroner for enlige og det dobbelte for gifte/samlevende

Med reform (2013-niveau):

• Pensionstillægget hæves med 750 kroner i 2016

• I årene 2016-2023 reguleres grundbeløbet og tillægget med en afdæmpet reguleringssats frem for satsreguleringsprocenten

• Værdien af forringelsen som følge af mindrereguleringen lægges løbende til pensionstillægget

Kilde: Danica Pension

Stort set alt modregnes

Mens der ikke bliver pillet ved det beløb, som man maksimalt kan få i folkepension, så rammer skattereformen til gengæld den indkomstafhængige del af pensionen, mens grundbeløbet bliver forholdsmæssigt mindre.

"Alt i alt indebærer reformen, at folkepensionen i stigende grad kommer til at afhænge af, hvad man får udbetalt ud over sin folkepension, hvorved modregningen stiger," lyder det i analysen.

Det vil være stort set alle indtægter, der modregnes i folkepensionen. For eksempel udbetalinger fra pensionsordninger, ATP, renteindtægter og aktieindkomst.

Skal spare mere op

En gift eller samlevende folkepensionist med en pensionsformue på 3 mio. kr. og ingen særlig for formue ved siden af står til at miste 30.000 kroner i offentlig pension. For at kompensere for det beløb skal man øge sin opsparing med 36.200 kr. Det svarer ifølge beregningerne til en ekstra indbetaling på 100 kr. om måneden i 30 år.

Det er altså særligt folk med middel og høje indkomster, der bliver ramt af skattereformen, som er helt indfaset i 2023 og derfor rammer personer på 56 år og yngre fuldt ud.

Grænsen går ved 2,5 mio. kr.

Mere konkret betyder skattereformen, at folkepensionen i lighed med andre offentlige overførsler kommer til at stige mindre i perioden 2016 til 2023. Ydelsen bliver 5,1 pct. mindre, men kun for pensionister med en indkomst ved siden af folkepensionen. Samtidig forhøjes pensionstillægget, der er indkomstreguleret, med i alt 750 kr., ligesom ældrechecken forhøjes med 4.500 kr. til gavn for folkepensionister uden nogen pensionsopsparing eller øvrig formue.

Set over en pensionisttilværelse på i størrelsesordenen 20 år, er der derfor udsigt til i alt 105.000 kr. mere i pension fra det offentlige før skat til de dårligst stillede.

Ifølge beregningerne kommer grænsen for, hvornår folkepensionen forringes, til at gå ved en pensionsformue på 2,5 mio. kr. for par eller 4,4 mio. kr. for enlige. Formuer af den størrelse er fortsat forholdsvis sjældne, men det vil det ikke være blandt fremtidens pensionister. En opsparing på 2,5 mio. kr. svarer således til, hvad en person med en indkomst på 400.000 kr. kan spare op gennem 40 år på arbejdsmarkedet og en indbetalingsprocent på 16 pct.

Det betyder også, at enlige pensionister stort set friholdes for den højere indkomstafhængighed i folkepension, da de færrest har en pensionsformue på 4,4 mio. kr. eller større.