FinansWatch

Forsikringsselskab i største hop i fire år: Færre storskader løfter bunden

Det norske forsikringsselskab Gjensidige har haft færre storskader i løbet af sit andet kvartal, og det har bidraget til en indtjening, der var bedre end ventet af analytikerne.

Helge Leiro Baastad, administrerende direktør hos Gjensidige Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

Overskuddet før skat endte hos det norske forsikringsselskab Gjensidige på 1,71 mia. norske kr. i andet kvartal, hvilket var lidt mere end de 1,39 mia. norske kr., som analytikerne ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter.

Selakabet har haft færre storskader i løbet af sit andet kvartal, og det har bidraget til en indtjening, der var bedre end ventet af analytikerne.

På børsen i Oslo stiger aktien fredag formiddag 6,6 pct. til 182 norske kr., hvilket gør aktien til den mest stigende i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks. Springet er ifølge Bloomberg News det største for aktien i fire år.

Efter skat viste bundlinjen et resultat på 1,34 mia. norske kr. mod analytikernes estimat på 1,09 mia. norske kr.

"Vi er meget tilfredse med at levere endnu et stærkt kvartal, der reflekterer en klar forbedring i vores underliggende profitabilitet, som i stor grad hænger sammen med stærke og effektive tiltag for at forbedre profitabiliteten," siger Helge Leiro Baastad, administrerende direktør hos Gjensidige, i en kommentar til regnskabet.

"Når vi kigger fremad, så vil vi fortsætte med at udvikle vores unikke position i Norge og styrke vores profitabilitet og vækst i Danmark, Sverige og det baltiske område," siger han.

I regnskabet fremhæver Gjensidige flere årsager til den fine indtjening, og foruden færre udgifter til storskader nævner selskabet blandt andet en vækst på 1,6 pct. i præmieindtægterne samt højere afløbsgevinster.

Norske Gjensidige forbedrer bundlinje i andet kvartal

Gjensidige holder døren på klem for nye opkøb men fokuserer på at rydde op

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere