FinansWatch

Avis: Ligegyldighed koster milliarder på pension

Ny undersøgelse viser, at danskerne interesserer sig meget lidt for deres pension, hvilket kan koste dem betragtelige beløb.

Pension står nederst på danskernes interesseliste. Det viser en ny undersøgelse fra Loyalty Group.

"Inden for finanssektoren er der nærmest en trappestige, som beskriver, hvad folk er mest interesseret i. Banken er det mest interessante, derefter forsikring og til sidst pension. Masser af pensionskunder aner end ikke, hvor de har deres opsparing," siger Mikkel Korntved, adm. direktør i Loyalty Group, til Børsen.

Det koster ifølge medstifter af investeringsforeningen Optimal Pension, Jesper Ihleman, den gennemsnitlige danske familie mellem en og to mio. kr. i pensionisttilværelsen. Penge, de kunne have opnået alene ved omkostningsbesparelser, og som på samfundsplan løber op i mellem 10 og 20 mia. kr.

Bedre finansiel forståelse

Mikkel Korntved mener, at en mere oprigtig interesse i kundernes liv fra pensionsselskaberne vil have en stor effekt på kundernes tilfredshed.

"De skal tage del i mit livsforløb, så hvis jeg lige er blevet forælder eller har købt et hus, så skal rådgivning og budskaber tilpasses mit nye liv."

Forsikring & Pensions adm. direktør, Per Bremer Rasmussen, erkender, at pension er et lavinteresseområde for mange, og ønsker også en generelt bedre finansiel forståelse.

"Kunder, der ikke ved noget, bliver usikre og får let den holdning, at vi er nogle svindlere. Og når du er usikker, så bliver du skeptisk - og så bliver du til sidst negativ. I sidste ende lever vi af tilfredse kunder, så pensionsbranchen har bestemt et ønske om, at kunderne interesserer sig for deres pension," siger han til Børsen.

Risiko for pensionskaos

Rygere og overvægtige rammes af pensionsregler

Nyt magert år for pensionsskat

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere