FinansWatch

Handelsplatform indleder samarbejde med "forsidefrues" pensionsselskab

Onlinebørsmægleren Nordnet indleder samarbejde med et pensionsselskab og får dermed mulighed for at udvide tilbuddet til kunderne. Bag pensionsselskabet står blandt andet kendismodellen Jackie-Lee Navarro.

Nordnet har i de seneste otte år tilbudt mulighed for pensionsopsparing, men nu udvides mulighederne via et nyt samarbejde med firmaet "Pensionsselskabet." Det oplyser Nordnet i en meddelelse via fondsbørsen.

Pensionsselskabet er ifølge Biq.dk ejet af Stig Wetterstrøm, Niels Borger Rasmussen og dennes hustru, Jackie-Lee Navarro. Navarro er blandt andet model og kendt fra tv-serien "Forsidefruer" på TV3. Desuden er hun gift med Niels Borger Rasmussen, og sidstnævnte oplyser til FinansWatch, at Jackie-Lee Navarro alene er medejer og ikke har indflydelse på driften af Pensionsselskabet.

Samarbejdet med Nordnet medfører, at Nordnets kunder fremover har mulighed for at få pensionsrådgivning, spare op i livrente og tegne forsikringer via Pensionsselskabet.

"Jeg er ekstremt glad og stolt over at kunne løfte sløret for vores samarbejde med PensionsSelskabet. Det gør det muligt for os at tilbyde livrente og andre risikoforsikringsprodukter til vores kunder ud over de eksisterende bankbaserede pensionsprodukter, så som ratepension, aldersopsparing og kapitalpension," lyder det fra Nordnet Danmarks landechef, Niklas Odenwall.

Pensionsselskabet blev etableret i 2012 og samarbejder med Skandia, der blandt andet leverer it-platform samt pensions- og sundhedsordninger.

"Pensionsselskabet ser meget frem til samarbejdet med Nordnet, da dette samarbejde giver kunderne nye attraktive muligheder for at få det bedste fra begge verdener. Virksomheder, selvstændige og privatpersoner får her en oplagt mulighed for at sikre sig en optimal pensionsløsning på et sted via et unikt produktudbud og personlig rådgivning," siger Niels Borger Rasmussen, Partner i Pensionsselskabet.

Handelsplatforme tager populære passive indeksfonde af hylderne

Hollændere kåret som årets børsmægler i Danmark

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere