Nyt opgør mellem pensionsbranche og mæglere
Hvis en håndgranat kunne være forklædt som et brev, så er der landet en sådan på bordet hos Finanstilsynet. Målet for håndgranaten er dog ikke Finanstilsynet men forsikringsmæglerne, som pensionsselskaberne gerne ser udvise en større grad af åbenhed fremover. Det fremgår af et brev sendt fra netop pensionsselskabernes brancheorganisation, F&P, til Finanstilsynet, hvor de beder tilsynet om at forlange samme åbenhed hos mæglerne som hos dem selv.
“En virksomhed går jo til en mægler for at få en uvildig rådgivning, men ofte ved man ikke, hvordan mæglerne bliver aflønnet,” siger han til Børsen.
Hos mæglerne er der ingen forståelse at hente i forhold til pensionsselskabernes ønske om åbenhed.
Gode kolleger...
“I dag er alle vores aftaler direkte med kunden, men ofte bliver vores betaling typisk opkrævet via pensionsselskabet – ene og alene for at kunden undgår at betale moms,” siger AON-direktøren, der intet odiøst ser i metoden.
Da Børsen fanger Forsikringsmæglerforeningens adm. direktør Flemming Kosakewitsch i går var hans første kommentar.
“Det er da gode samarbejdsparter, der vælger at gå til pressen, før de går til os,” lød det ironisk.
Efter at have gennemlæst brevet til Finanstilsynet, forstår han ikke, at F&P ikke retter kritikken mod egne medlemmer.
“F&P glemmer fuldstændig, at selskaberne gerne selv vil betale for udbuddene. Det ligner ikke noget, at F&P kommer her og beklikker mæglerne for noget, som deres egne medlemmer gør,” siger Flemming Kosakewitsch til Børsen.