FinansWatch

F&P advarer: Vi ryger tilbage til tiden før ’87

Forsikring og Pension vil kæmpe for at minimere de negative effekter af et pensionsloft.

Brancheforeningen Forsikring og Pension håber på at komme i dialog med skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) for at forsøge at få de negative effekter af et pensionsloft til at blive mindst mulige.

Flere modeller for loftet er på tegnebrættet, og skatteministeren siger i dag til Børsen, at han er åben for dialog. Direktør i Forsikring og Pension, Per Bremer Rasmussen, vil ikke sige, hvilken model han helst så, men peger i stedet på en minimering af de negative effekter som det helt afgørende.

”Det, vi går efter, er en model, hvor vi i så høj grad som muligt kan opretholde et system, hvor bidragssatserne inden for en virksomhed er ens. Hvis vi skal hente pengene direkte på et loft, er det vigtigt for os, at sådan et loft ikke betyder, at vi skal have individuelle bidragssatser for hver enkelt medarbejder,” siger Per Bremer Rasmussen.

Dyrere administration

”Hvis vi må bryde vores modeller op og gøre dem mere individuelle, og så bliver de mere indviklede og dyrere at administrere,” siger han.

Per Bremer Rasmussen peger på, at den forkerte model kan smadre det pensionssystem, vi kender i dag og sparke ordningen tilbage til før 1987, hvor arbejdsmarkedspensionerne blev indført.

”Selve ideen med pensionssystemet risikerer at ryge. Vi kan ryge tilbage til tiden før 1987, hvor det var op til de enkelte at sørge for, at de fik sparet op. Det betyder, at folk kommer for sent i gang, og at der er en masse mennesker, der har en elendig pension, som skal have penge fra det offentlige i stedet for,” siger Per Bremer Rasmussen.

Uenighed om indtægt

Ifølge regeringen skal loftet bidrage med omkring 2 mia. kr., men det er fuldstændig urealistisk, mener Forsikring og Pension, hvis beregninger viser, at loftet på den lange bane vil indbringe mellem 500 og 600 mio. kr. Det baserer foreningen på konsekvenserne af loftet på ratepension.

”Vi har indført et ratepensionsloft, og de nyeste tal viser, at det fjerner cirka 75 pct. af indbetalingerne over 100.000. Derfor bliver der kun mellem 500 og 600 mio. kr. i et provenu i forbindelse med loftet over livrenten. Og de kommer kun på lang sigt,” siger Per Bremer Rasmussen, der understreger, at det endda er et optimistisk regnskab.

 

Skatteminister klar til at bøje udskældt pensionsloft

Avis: Her er fem mulige modeller for regeringens pensionsloft

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs